Annonce
Danmark

Klimarådet vil finde hurtige midler til at nedbringe CO2

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Klimarådet vil hjælpe politikerne med at finde løsninger, der hurtigt kan bidrage til at indfri klimaloven.

Som en del af klimaloven er det fra politisk side besluttet, at Klimarådet til næste år skal komme med en anbefaling til et delmål i 2025.

I det arbejde vil der med udgangspunkt i målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blive set på, hvilke midler der kan tages i brug allerede nu.

Det fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

- Og så skal vi se på, om det er ambitiøst nok, i forhold til at vi skal pege frem mod 2030 og i virkeligheden frem mod klimaneutralitet senest i 2050, siger han.

Klimarådet, der blev nedsat af SR-regeringen i 2014/15, har som overordnet mål at rådgive om, hvordan Danmark omstilles til et klimaneutralt samfund i 2050.

Derfor har rådets medlemmer også allerede stor erfaring og ekspertise i forhold til at rådgive politikerne om klimaarbejdet.

I forbindelse med den nyligt indgåede finanslov er der eksempelvis indarbejdet flere anbefalinger fra rådet i større eller mindre grad, fortæller Peter Møllgaard.

- Men der er også andre at tage af.

- Der er virkemidler, vi kan bringe i anvendelse over for landbruget, over for den tunge transport og over for i virkeligheden resten af samfundet, som man kan begynde med med det samme, siger Klimarådets formand.

Som en del af klimaloven, der fredag aften mødte opbakning fra et flertal på Christiansborg, er det aftalt, at Klimarådets skal tilføres ekstra ressourcer, og at rådet går fra at have seks rådmedlemmer til otte medlemmer.

- De ekstra medlemmer betyder, at vi i Klimarådet kan blive endnu bredere sammensat og varetage den meget komplekse rolle, som det er at omstille Danmark til et klimaneutralt samfund.

- Og de ekstra midler til Klimarådets sekretariat i finansloven er helt nødvendige for at kunne løse den gigantiske opgave, vi står over for, siger Peter Møllgaard.

Medlemmerne af Klimarådet har faglig ekspertise inden for alle aspekter af omstillingen til et klimaneutralt samfund.

Der sidder således medlemmer, som har særlig ekspertise inden for blandt andet energi, bygninger, transport, landbrug og økonomi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce