Annonce
Indland

Klima rykker frem i feltet af vigtige politiske emner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I starten af året pegede knap hver fjerde vælger på klima som vigtigste område. Nu er det over halvdelen.

Klimadagsordenen har fået særdeles godt fat i vælgerne, siden valgkampen blev skudt i gang for godt to uger siden.

Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykkede på valgknappen 7. maj, er vælgernes fokus på klima kun blevet endnu større.

Det er, selv om det i forvejen i en lang periode har været placeret højt på listen over de områder, som vælgerne mener, at politikerne bør tage sig af.

I den seneste måling foretaget af Voxmeter for Ritzau placerer 56,4 procent af de adspurgte klima i top-3. Det betyder, at over halvdelen af vælgerne peger på klima som et af de vigtigste temaer ved valget.

Bare to uger før var det 43,4 procent af de adspurgte, der placerede klima og miljø tilsvarende højt.

Kasper Møller Hansen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at springet over de seneste uger er bemærkelsesværdigt.

- Valgkampen startede med to store debatter mellem partilederne på DR og TV2, som begge handlede om klima, siger Kasper Møller Hansen.

- Jeg ser det som et udtryk for, at vælgerne startede med at sætte klima på dagsordenen, flere og flere kom med, så sprang medierne på, og til sidste flere vælgere, siger han.

Selv om klima og miljø fylder meget i vælgernes bevidsthed, er det ikke et emne, som kommer til at afgøre valget, vurderer Kasper Møller Hansen.

- Der kan andre emner være vigtigere - flygtninge og børnepasning eksempelvis - for der er partierne nemmere at skille fra hinanden, siger han.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding tror, at vælgerne prioriterer klima- og miljøområdet højere, fordi udfordringen er blevet meget mere nærværende.

- Hvis vi ikke yder en kæmpestor indsats inden 2030, så risikerer vi, at det kan blive for sent, og jeg synes egentlig, at det er det, som er blevet langt tydeligere de seneste uger, siger hun.

Der er markant forskel på, hvor i landet de klimaopmærksomme vælgere bor. I Københavns Storkreds er klima og miljø helt i top, mens sundhed og ældre indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen.

I Nordjyllands Storkreds er det derimod knap en tredjedel, som putter klima i top tre. Her bliver det overgået af ældreområdet.

I begyndelsen af året pegede knap hver fjerde (24 procent) på klima og miljø som et af de vigtigste områder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce