Annonce
Læserbrev

Klima og livskvalitet: Mange bække små

Det vil være hovedløst at dænge borgere og virksomheder til med nye skatter, der gør det dyrere at leve og producere i Danmark.

Læserbrev: Der hersker ingen tvivl om behovet for handling i forhold til de klimaforandringer, der tydeligt udmønter sig i et mere ekstremt vejrlig. Det er der bred politisk enighed om. Men klimadebatten har hidtil mest været præget af ambitiøse danske målsætninger med tilhørende flotte ord og en stor portion varm luft. Det samme var tilfældet, da statsministeren sporadisk nævnte dette vigtige tema i nytårstalen.

I de kommende måneder kommer vi til sandhedens time. Nu skal vi politikere nemlig til at blive konkrete i forbindelse med arbejdet med en klimahandlingsplan. I den forbindelse finder jeg det afgørende, at vi overordnet forholder os til både de økonomiske realiteter og danskernes krav på livskvalitet. Det vil være hovedløst at dænge borgere og virksomheder til med nye skatter, der gør det dyrere at leve og producere i Danmark. Og som gør samfundskagen mindre. Det ville reducere vores velfærd mærkbart – ikke mindst til skade for den mindre bemidlede del af befolkningen. Grønne skatter og højere priser har det med at vende den tunge ende nedad. Og med hensyn til produktion i industrien og landbruget skal vi satse på løsninger, der ikke jager en relativ grøn dansk produktion bort til andre lande med lavere omkostninger – og lavere fokus på grøn produktion. En sådan klimadumping ville for alvor skade klimaet og Danmarks økonomi.

Desuden er det vigtigt, at vi i arbejdet med klimahandlingsplanen har øje for begrebet livskvalitet. Vi kunne sagtens reducere CO2-udledningen dramatisk på kort tid. Eksempelvis ved at gøre det meget dyrere at køre i bil eller flyve. Begge dele ville gå voldsomt ud over danskernes frie bevægelighed og dermed livskvaliteten. Ikke mindst i de store dele af landet, hvor man er totalt afhængig af bilen og hvor kollektiv transport aldrig kommer til at dække den enkeltes transportbehov. For mange er det livskvalitet at kunne tage på en forholdsvis billig weekendtur med fly til London eller Rom. Skulle det gøres meget dyrere i fremtiden? Nej, i stedet skal vi satse på, at der ad åre kommer grønne drivmidler i tanken. Og hvad med de gode røde oksebøffer, som mange af os holder af – som en del af livskvaliteten? Skal de gøres markant dyrere? Nej, naturligvis ikke. Alle skal have råd til en god bøf her til lands.

Jeg forudser kraftige negative reaktioner fra den brede befolkning, hvis de ambitiøse klimamål forsøges nået med nye skatter og formynderiske tiltag - med deraf følgende tab af velfærd, livskvalitet og danske job. Det er ikke vejen frem. Derimod er det den grønne vej frem at satse på løsninger, hvor vi ved hjælp af adfærdsændringer hos hver enkelt af os kombineret med ny grøn teknologi inden for energi, transport, landbrug, boliger og produktion. Vi kommer langt ved hjælp af ”mange bække små” i hverdagen. Og så skal vi erkende, at Danmark ikke er en isoleret klimaø midt i verdenshavet. Vores ageren er nødt til at tage bestik af de globale sammenhænge og realiteter, Eksempelvis skal vi ikke gå efter at bekæmpe transport ved at gøre den dyr. Det ville gøre os alle fattige og reducere vores frihed og dermed livskvalitet. I stedet skal vi satse på, at der i fremtiden kommer grønne drivmidler i tanken på det, vi transporter os med, hvad enten det er biler, busser, tog eller fly. Det er en trinvis proces, hvor vi hele tiden skal have øje for de grønne teknologiske landvindinger, der glædeligvis nås hver eneste dag – i Danmark og andre steder i verden.

Jeg ser frem til den 15. januar, hvor Venstre i samarbejde med en række relevante aktører fra virkelighedens verden sætter fokus på de kommende års omstilling til grøn vejgodstransport med en konference på Christiansborg. Ved valg af kloge løsninger i pagt med virkelighedens verden og med et passende tempo i omstillingen kan denne vigtige udfordring givetvis løses uden mærkbart tab af arbejdspladser, velfærd og livskvalitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce