Annonce
Læserbrev

Klima: Jorden kalder på 68-generationen

Læserbrev: Lige nu ser vi store børn og unge rundt om i hele verden gå på gaderne til klimademonstrationer. De er bekymrede. Dybt bekymrede for fremtiden og ikke mindst for, om nogen ved skibsroret overhovedet tager deres bekymring alvorligt.

I 1968 skyllede en visionær bølge hen over verden. En idé-bølge båret af frie og nytænkende unge der turde stille spørgsmålstegn ved logikken i det eksisterende og udfordrede måden, man så verden på. Det var en mangfoldig, kreativ og kritisktænkende skare.

Datidens ungdomsoprør havde, hvad enten det gjaldt ligestilling, arbejdsmiljøkrav, minioritets-solidaritet eller miljøbevægelser, fæstnet deres visionære kroge i de indefraskabte sprækker i den autoritære traditionalisme.

Lige fra professorerne, der greb bolden og valgte at stille sig på studenteroprørets side, til vietnam-krigsveteraner, der turde at tage bladet fra munden og bakke op om journalisternes gruopvækkende rapportager.

Ethvert oprør fra bunden har brug for lyssprækker skabt indefra de magthavendes establissement.

Det samme vil gøre sig gældende i dag. Nutidens unge over hele verden har brug for millioner af sprækker, der kan nedbryde de magthavendes mur af reaktionær tænkning indefra. Ikke mindst har vi brug for 68 generationens erfaringer og know how, som på mange parametre er sammenlignelige med situationen i dag.

Jeg tror slet ikke de unge selv ved, hvor mange ligesindede voksne, der findes derude. Lige nu oplever jeg mest af alt, at de unge føler at klimakampen på verdensplan er en generationskamp - og det er det langt fra.

De unge har brug for at vide, at det ikke er de enkelte voksne, der ikke lytter, men at problemet med uambitiøse klimahandlingsplaner er politisk-strukturelt, nationalt og globalt. Kun når vi i fællesskab virkelig forstår, hvor problemet skabes, kan vi handle på hvordan det løses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce