Læserbrev

Klima: Jorden kalder på 68-generationen

Læserbrev: Lige nu ser vi store børn og unge rundt om i hele verden gå på gaderne til klimademonstrationer. De er bekymrede. Dybt bekymrede for fremtiden og ikke mindst for, om nogen ved skibsroret overhovedet tager deres bekymring alvorligt.

I 1968 skyllede en visionær bølge hen over verden. En idé-bølge båret af frie og nytænkende unge der turde stille spørgsmålstegn ved logikken i det eksisterende og udfordrede måden, man så verden på. Det var en mangfoldig, kreativ og kritisktænkende skare.

Datidens ungdomsoprør havde, hvad enten det gjaldt ligestilling, arbejdsmiljøkrav, minioritets-solidaritet eller miljøbevægelser, fæstnet deres visionære kroge i de indefraskabte sprækker i den autoritære traditionalisme.

Lige fra professorerne, der greb bolden og valgte at stille sig på studenteroprørets side, til vietnam-krigsveteraner, der turde at tage bladet fra munden og bakke op om journalisternes gruopvækkende rapportager.

Ethvert oprør fra bunden har brug for lyssprækker skabt indefra de magthavendes establissement.

Det samme vil gøre sig gældende i dag. Nutidens unge over hele verden har brug for millioner af sprækker, der kan nedbryde de magthavendes mur af reaktionær tænkning indefra. Ikke mindst har vi brug for 68 generationens erfaringer og know how, som på mange parametre er sammenlignelige med situationen i dag.

Jeg tror slet ikke de unge selv ved, hvor mange ligesindede voksne, der findes derude. Lige nu oplever jeg mest af alt, at de unge føler at klimakampen på verdensplan er en generationskamp - og det er det langt fra.

De unge har brug for at vide, at det ikke er de enkelte voksne, der ikke lytter, men at problemet med uambitiøse klimahandlingsplaner er politisk-strukturelt, nationalt og globalt. Kun når vi i fællesskab virkelig forstår, hvor problemet skabes, kan vi handle på hvordan det løses.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce