Annonce
Læserbrev

Klima. Giv de lokale spildevandsselskaber lov til at stoppe oversvømmelser

Debat: I øjeblikket står vi i en situation, hvor regler forhindrer, at de lokale spildevandsselskaber i Midt- og Vestjylland kan gennemføre klimaprojekter, der kan være med til at forhindre, at skybrud og stormflod oversvømmer vores bygninger, boliger og veje.

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at finansiere 25 procent af udgifterne til klimaprojekter med overfladeløsninger som for eksempel opsamlingsbassiner, kanaler og vandreservoir. I praksis har det kommunale medfinansieringskrav den konsekvens, at der stort set ikke længere bliver vedtaget nye klimaprojekter. Heller ikke selvom det koster en fjerdedel i forhold til at udskifte kloakrør og bygge underjordiske bassiner.

Fordi nogle kommuner mangler penge, mens andre på grund af det kommunale anlægsloft ikke kan få lov at bruge pengene, må vandselskaberne nøjes med at vedligeholde det eksisterende kloaknet, selvom det ikke er nok til at stoppe vandet. Samtidig må spildevandselskaberne heller ikke bekæmpe stormflod, selvom løsningen ofte hænger sammen med det øvrige kloaknet og overfladeløsninger.

Før der kom et krav om, at kommunerne skulle betale en del af regningen, blev der hvert år godkendt klimasikringsprojekter i kommunerne for 300 til 400 millioner kroner. Efter stramningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser, og de planlagte projekter udgør under en tiendedel af det tidligere niveau.

Kære politikere på Christiansborg: Der er brug for, at vi stopper vandet og gør oversvømmede veje og vand i kælderen til en sjælden gæst. Fjern det kommunale krav om medfinansiering, og giv spildevandsselskaberne flere muligheder for at investere i de løsninger, der både er de billigste og bedste.

Annonce
Henrik Friis. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce