Annonce
Læserbrev

Klima: Både danske politikere og den enkelte dansker kan gøre en forskel

Læserbrev: Klimadagsordenen bliver sandsynligvis en af de vigtigste i de kommende valgperioder, idet regeringen har ønsket, at Danmark i 2030 skal udlede 70 procent mindre CO2 sammenlignet med 1990 (hvor industrien udledte 54 Megatons CO2). På den positive side har vi i Danmark allerede reduceret udledningen med cirka 35 procent i forhold til 1990. Vi mangler blot at reducere yderligere 35 procent – og dermed udlede 16 Mt CO2 i 2030. Jeg havde den ære at møde Dan Jørgensen under FNs klimatopmøde COP-26. På mødet var det opløftende at være fra et land der har så høje ambitioner, at Danmarks nye klimalov er realiserbar via investering i både energisektor, uddannelse og forskning. Reduktionsmålet er defineret via videnskabelige resultater og dækker Danmarks bidrag. Hvis alle lande følger trop kan vi nå Parisaftalens mål.

I julen udtalte Mette Frederiksen at danskernes forbrug ikke skal reguleres. Dermed spænder statsministeren, ifølge Ritzau, ben for forhandlinger om klimahandling. Udover de 35 megatons CO2 som industrien udleder (og klimaloven primært dækker), så udleder vi danskere yderligere 16 Megatons CO2 årligt via vores forbrug. Dermed har vi danskere et internationalt ansvar. Det beregnes nemlig i andre landes CO2 regnskab.

Det vil sige, at når danskerne importerer tøj, kopper og plastik-dimser, så ’eksporterer’ vi CO2 til de lande, hvor varerne er produceret, for eksempel Kina og Indien. Det hedder i fagsprog “International emissions transfers”. Det dækker over de ting som produceres i et land (for eksempel Polen eller Kina) og sælges/forbruges i et andet land (for eksempel Danmark eller Tyskland). Hver gang vi køber en ny kop, skovl eller trøje forbruger vi en ting hvor energi er tilført i udviklingsprocessen - i form af el og varme. Er tingene produceret i et land hvor energien overvejende er etableret via sol eller vind er det lidt mindre skadeligt for miljø (forurening og affald) og klima (for eksempel CO2). Og er det produceret lokalt er det igen bedre idet transportafstanden er mindre.

Så det budskab, I gerne vil glæde jeres børn og børnebørn med, er, at I køber mindre, overvejende genbrug og recyclede ting og lokalt. Det vil de sætte pris på og rose os. Vi kan tilmed lave vores egen klimalov til inspiration for os selv og andre. Når vi justerer vores daglige rutiner og agerer ansvarligt, så kan vi undgå de værste fremtidige katastrofer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce