x
Annonce
Læserbrev

Klima: Både danske politikere og den enkelte dansker kan gøre en forskel

Læserbrev: Klimadagsordenen bliver sandsynligvis en af de vigtigste i de kommende valgperioder, idet regeringen har ønsket, at Danmark i 2030 skal udlede 70 procent mindre CO2 sammenlignet med 1990 (hvor industrien udledte 54 Megatons CO2). På den positive side har vi i Danmark allerede reduceret udledningen med cirka 35 procent i forhold til 1990. Vi mangler blot at reducere yderligere 35 procent – og dermed udlede 16 Mt CO2 i 2030. Jeg havde den ære at møde Dan Jørgensen under FNs klimatopmøde COP-26. På mødet var det opløftende at være fra et land der har så høje ambitioner, at Danmarks nye klimalov er realiserbar via investering i både energisektor, uddannelse og forskning. Reduktionsmålet er defineret via videnskabelige resultater og dækker Danmarks bidrag. Hvis alle lande følger trop kan vi nå Parisaftalens mål.

I julen udtalte Mette Frederiksen at danskernes forbrug ikke skal reguleres. Dermed spænder statsministeren, ifølge Ritzau, ben for forhandlinger om klimahandling. Udover de 35 megatons CO2 som industrien udleder (og klimaloven primært dækker), så udleder vi danskere yderligere 16 Megatons CO2 årligt via vores forbrug. Dermed har vi danskere et internationalt ansvar. Det beregnes nemlig i andre landes CO2 regnskab.

Det vil sige, at når danskerne importerer tøj, kopper og plastik-dimser, så ’eksporterer’ vi CO2 til de lande, hvor varerne er produceret, for eksempel Kina og Indien. Det hedder i fagsprog “International emissions transfers”. Det dækker over de ting som produceres i et land (for eksempel Polen eller Kina) og sælges/forbruges i et andet land (for eksempel Danmark eller Tyskland). Hver gang vi køber en ny kop, skovl eller trøje forbruger vi en ting hvor energi er tilført i udviklingsprocessen - i form af el og varme. Er tingene produceret i et land hvor energien overvejende er etableret via sol eller vind er det lidt mindre skadeligt for miljø (forurening og affald) og klima (for eksempel CO2). Og er det produceret lokalt er det igen bedre idet transportafstanden er mindre.

Så det budskab, I gerne vil glæde jeres børn og børnebørn med, er, at I køber mindre, overvejende genbrug og recyclede ting og lokalt. Det vil de sætte pris på og rose os. Vi kan tilmed lave vores egen klimalov til inspiration for os selv og andre. Når vi justerer vores daglige rutiner og agerer ansvarligt, så kan vi undgå de værste fremtidige katastrofer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Uheld: Motorcyklist måtte undvige bil

Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce