Annonce
Sport

Klavs Bruun angriber omstridt regel: Det er hjernedødt

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Landstræneren kalder syv mod seks-spil for en taberregel, efter at Danmark var ved at blive narret af Holland.

Den såkaldte syv mod seks-regel splitter fortsat håndboldverdenen, og det vil være synd at sige, at den danske kvindelandstræner, Klavs Bruun Jørgensen, er stor fan af det forholdsvis nye tiltag.

Holland brugte netop overtalsspillet til at ryste det ellers stærke danske forsvar i mandagens VM-kamp. Selv samme hollændere havde stor succes med det taktiske træk mod Danmark i EM-semifinalen i 2016.

- Jeg synes stadig, at det er en lorteregel, siger Klavs Bruun Jørgensen dagen derpå.

Kort fortalt betyder reglen, at et hold må hive målmanden ud og sætte en markspiller ind.

Tidligere skulle der være en spiller på holdet, som bar en anden trøje end markspillerne under hele kampen, så der konstant var en målvogter på banen.

Det betød også, at hvis man sendte en markspiller ind i angrebet med en målvogtertrøje på, så var man tvunget til, at det var den specifikke spiller, som løb ud og skiftede med den rigtige målvogter, når der skulle forsvares.

Det blev ændret i 2016, og siden har der været frit spil, hvis man ellers tør løbe risikoen ved at efterlade sit eget mål tomt.

Herrelandsholdet udnyttede blandt andet reglen med stor succes på vej mod OL-guldet i Rio de Janeiro. Men det får ikke kvindelandsholdets træner til at se på det taktiske træk med mildere øjne.

- Det er tabernes kneb. Det er de dårligste holds kneb til at komme tilbage i en kamp. Det er fuldstændig hjernedødt, at det skal være sådan.

- Man bliver ikke belønnet nok for at have et godt forsvar og en god målmand, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Han sender håndboldspillerne på banen igen onsdag, hvor holdet møder Serbien i den sidste mellemrundekamp ved VM.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce