Annonce
Vestjylland

Klasse lavede mobbe-video og vandt 10.000 kroner

Torsdag overrakte repræsentanter fra Telenor en 10.000 kroners-check til eleverne i 4.A på Ulfborg Skole. Fjerde, femte og sjetteklasser fra overalt i landet deltog i konkurrencen. Fjerde-klassen fra Ulfborg blev de yngste af de fem vindere. Foto: Jan Briks
4.a på Ulfborg Skole vandt torsdag Telenors "Digitalpænt"-skolekonkurrence i Region Midtjylland. Konkurrencen kommer efter et undervisningsforløb om adfærd på de digitale platforme, hvor flere af eleverne havde oplevet at føle sig krænket.

Ulfborg: Der var overraskede børneblikke, da en check på 10.000 kroner pludseligt blev båret i klasselokalet, hvor 4.a torsdag formiddag sad og spiste frugt.

Klassen har tidligere haft undervisning i, hvordan man opfører sig på sociale medier og i den digitale verden, og har i den forbindelse selv produceret en lille film om emnet. Filmen blev sendt ind til Telenor, der står bag skolekonkurrencen "Digitalpænt".

Én vinder skulle så findes i hver region. I Region Midtjylland deltog 59 klasser, og 23 videoer blev sendt ind. Og det blev eleverne fra Ulfborg, der løb med region-prisen.

- Jeg synes, det er virkelig fedt. Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge penge til. Måske en tur til København, sagde 10-årige Sille Kirk Madsen.

- Jeg vil også gerne på en tur mere, sagde 10-årige Oliver Stage med henvisning til den tur til København, som klassen netop har været på.

Annonce

Den digitale mobning

Klasselærer Gitte Bach Andersen har ud fra undervisningsmaterialet fra Telenor stået for undervisningen med den digitale omgangstone. Og det er en nødvendighed at få taget snakken, mener hun:

- Det er et tilbagevendende issue. Noget vi ser med jævne mellemrum. For det er nu, de for alvor starter op på sociale medier, og så kommer det. Derfor er det vigtigt at få talt om, hvordan man taler online, og hvilke fælder der er, siger hun.

10-årige Sille Kirk Madsen har oplevet noget af det:

- Jeg sad og spillede et spil, der hedder Moviestar på nettet. Man skulle så købe en ting i spillet, men jeg havde ikke pengene, og så blev der skrevet, at jeg var bare fattig og grim og alt muligt. Så fik jeg rigtig ondt i maven og gik ind og sagde det til mine forældre, siger hun.

10-årige Oliver Stage har ikke selv oplevet digital mobning. Men hans ven har:

- Det var én, der havde lavet en falsk profil, som så skrev til en af mine venner, at en pige var hans crush, og skrev bare alt muligt grimt til ham, siger han.

Stærke scener

Det var Telenors CSR-afdeling, der torsdag var forbi skolen for at overrække de 10.000 kroner. Det er teleselskabet, der sammen med Medierådet for Børn og Unge har kåret filmen som en af de bedste.

Begrundelsen lød:

- Denne film formidler på en let og effektiv måde, hvordan det føles at få delt et billede, uden at man har givet samtykke. Både den såkaldte ’walk-of-shame’, hvor pigen går igennem skolegangen, og alle kigger og vender sig om efter hende, og scenen i gymnastiksalen, hvor hun føler, hun er fanget i en boble af øgenavne, er utrolig stærke scener, skrev dommerpanelet.

Skolekonkurrencen har kørt siden 2016 og havde i 2019 rekordmange deltagere. Ialt 8.215 elever fra 382 klasser deltog på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce