Annonce
Vestjylland

Klasse lavede mobbe-video og vandt 10.000 kroner

Torsdag overrakte repræsentanter fra Telenor en 10.000 kroners-check til eleverne i 4.A på Ulfborg Skole. Fjerde, femte og sjetteklasser fra overalt i landet deltog i konkurrencen. Fjerde-klassen fra Ulfborg blev de yngste af de fem vindere. Foto: Jan Briks
4.a på Ulfborg Skole vandt torsdag Telenors "Digitalpænt"-skolekonkurrence i Region Midtjylland. Konkurrencen kommer efter et undervisningsforløb om adfærd på de digitale platforme, hvor flere af eleverne havde oplevet at føle sig krænket.

Ulfborg: Der var overraskede børneblikke, da en check på 10.000 kroner pludseligt blev båret i klasselokalet, hvor 4.a torsdag formiddag sad og spiste frugt.

Klassen har tidligere haft undervisning i, hvordan man opfører sig på sociale medier og i den digitale verden, og har i den forbindelse selv produceret en lille film om emnet. Filmen blev sendt ind til Telenor, der står bag skolekonkurrencen "Digitalpænt".

Én vinder skulle så findes i hver region. I Region Midtjylland deltog 59 klasser, og 23 videoer blev sendt ind. Og det blev eleverne fra Ulfborg, der løb med region-prisen.

- Jeg synes, det er virkelig fedt. Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge penge til. Måske en tur til København, sagde 10-årige Sille Kirk Madsen.

- Jeg vil også gerne på en tur mere, sagde 10-årige Oliver Stage med henvisning til den tur til København, som klassen netop har været på.

Annonce

Den digitale mobning

Klasselærer Gitte Bach Andersen har ud fra undervisningsmaterialet fra Telenor stået for undervisningen med den digitale omgangstone. Og det er en nødvendighed at få taget snakken, mener hun:

- Det er et tilbagevendende issue. Noget vi ser med jævne mellemrum. For det er nu, de for alvor starter op på sociale medier, og så kommer det. Derfor er det vigtigt at få talt om, hvordan man taler online, og hvilke fælder der er, siger hun.

10-årige Sille Kirk Madsen har oplevet noget af det:

- Jeg sad og spillede et spil, der hedder Moviestar på nettet. Man skulle så købe en ting i spillet, men jeg havde ikke pengene, og så blev der skrevet, at jeg var bare fattig og grim og alt muligt. Så fik jeg rigtig ondt i maven og gik ind og sagde det til mine forældre, siger hun.

10-årige Oliver Stage har ikke selv oplevet digital mobning. Men hans ven har:

- Det var én, der havde lavet en falsk profil, som så skrev til en af mine venner, at en pige var hans crush, og skrev bare alt muligt grimt til ham, siger han.

Stærke scener

Det var Telenors CSR-afdeling, der torsdag var forbi skolen for at overrække de 10.000 kroner. Det er teleselskabet, der sammen med Medierådet for Børn og Unge har kåret filmen som en af de bedste.

Begrundelsen lød:

- Denne film formidler på en let og effektiv måde, hvordan det føles at få delt et billede, uden at man har givet samtykke. Både den såkaldte ’walk-of-shame’, hvor pigen går igennem skolegangen, og alle kigger og vender sig om efter hende, og scenen i gymnastiksalen, hvor hun føler, hun er fanget i en boble af øgenavne, er utrolig stærke scener, skrev dommerpanelet.

Skolekonkurrencen har kørt siden 2016 og havde i 2019 rekordmange deltagere. Ialt 8.215 elever fra 382 klasser deltog på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pinkode-lurer stjal 13.000 kroner

Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce