Ringkøbing

Klar til at prøve igen: Hurtigt internet skal helt ud på landet

Det er fortsat en kommunal mission at alle borgere, virksomheder og sommerhuse skal have adgang til hurtigt bredbånd. Tegning: Jens Nex

De op mod 9000 husstande, som ikke har adgang til lynhurtigt internet, skal have det, mener borgmesteren, som vil gå langt for at skaffe fremtidssikrede forbindelser til alle.

Ringkøbing-Skjern: Byrådet har sagt det i flere år: Digital infrastruktur er lige så vigtig som asfalt.

Derfor trækker politikerne nu luft ind til endnu et forsøg på at sikre, at alle husstande får mulighed for at få en ordentlig bredbåndsforbindelse - uanset om de bor i byerne eller langt ude på landet.

- Det er afgørende, at alle vores borgere har mulighed for at få adgang til højhastighedsbredbånd. Det er de mindst rentable områder, der er tilbage, og derfor kan det ikke lade sig gøre, uden at vi går ind og hjælper til, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Sidste år kortlagde Ringkøbing-Skjern Kommune bredbåndsdækningen. Kortlægningen viser, at op mod 9000 adresser i dag ikke har adgang til de bedste forbindelser.

Borgmesteren er ikke skræmt af det delvist mislykkede forsøg på at rulle fiberbredbånd ud til hele kommunen for nogle år siden. Dengang forsøgte man sig med et dristigt udbud, som desværre ikke holdt. Kommunen måtte bryde kontrakten på 70 millioner kroner grund af fodfejl i udbuddet. Energiselskabet Eniig er dog fortsat med udrulningen, men uden offentlig støtte.

Og derfor hænger de tyndest befolkede områder altså fortsat i bremsen. Borgmesteren er godt klar over, at det kan blive dyrt for kommunenkassen at få alle med.

- Det er et spørgsmål om prioritering. Selvfølgelig kan de vise sig at være alt for dyrt, men jeg tror på, at den teknologiske udvikling og tiden er med vores ambition, siger han.

Om kommunen er klar til at prøve kræfter med endnu et udbud er fortsat usikkert. Forleden havde kommunen inviteret repræsentanter fra det meste af telemarkedet til Innovest i Skjern for netop at diskutere mulighederne. Nye muligheder i forbindelse med det seneste teleforlig og meget andet var på dagsordenen.

Og Hans Østergaard er fortsat optimist.

- Jeg ved ikke, hvor hurtigt det kan gå. Men jeg har da en personlig forhåbning om at alle er med i løbet af fem år. Jeg ved godt, at det kan være længe at vente for nogle, men vi gør hvad vi kan, for at finde en løsning, siger han.

Fiberbredbånd

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner af til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det daværende Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre mere end 32.000 adresser adgang til fiberbredbånd. Eniig vinder aftalen med et bud på 69,8 mio. kroner. Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Interesseorganisationen Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager herudover også til Statsforvaltningen. Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at bringe aftalen med Eniig til ophør. Kommunen betaler efterfølgende en erstatning på otte millioner for den brudte kontrakt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce