Annonce
Ringkøbing-Skjern

'Klaphat, forrædder, arrogante magtdyr': Viceborgmesteren inviterer sine kritikere på dialogkaffe

Viceborgmester Søren Elbæk (S) ønsker at blive klogere på både sine kritikere og sine sympatisører. Derfor inviterer han nu begge på dialogkaffe. - Jeg stiller op til hvad som helst - hvor som helst, skriver han i sit Facebook-opslag. Arkivfoto: Mads Dalegaard
De skarpe gloser på Facebook skal skiftes ud med konstruktiv dialog. Det mener viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk (S). Selv har han ofte været modtager af flere prædikater, så nu inviterer han borgere til dialogkaffe i håb om at komme udover digitale udbrud.

RINGKØBING-SKJERN: Et skvadderhoved, et inkompetent, arrogant magtdyr, en doven pamper og en simpel forræder.

Det er gloser, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk (S), har måttet lade øjnene glide henover, når han har læst kommentarer til sine Facebook-opslag. Ofte ultrakorte henvendelser fra borgere, der er vrede og frustrerede over den politik, som han ønsker at føre.

- Jeg har erfaret, at hvis jeg forsøger mig med en debat på de sociale medier – også en lødig debat, hvor jeg sagligt forklarer mine holdninger og forsøger at forklare, hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort, så bliver det bare endnu værre. Det er, som om debatten bare bliver afgrundsdyb vrede og frustration, siger viceborgmester Søren Elbæk.

Jævnligt er han gået ind i debatter med folk på Facebook - og der er da fornuftige og saglige debatter imellem. Men sommetider skifter indholdet fra saglig argumentation til kortefattede beskeder og prædikater - opslag, som af og til er blevet slettet af modtageren.

- Man skal huske, at jeg er et ganske almindeligt menneske, der lever en almindelig hverdag. Så indimellem synes jeg, at det bliver så groft, at jeg er nødt til at slette nogle af opslagene, siger Søren Elbæk.

- Jeg tror ikke, der er mennesker, der er upåvirket af at blive kaldt en klaphat eller det, der er værre. Selvfølgelig bliver man påvirket af det, og det er også derfor, jeg reagerer på det. Jeg bliver lidt magtesløs over det. For hvis jeg begynder den debat på de sociale medier, så synes jeg bare, at det bliver værre, siger han.

Annonce

Ukonstruktivt

Problemet med kritikken er dog ikke kun, at går efter ham som som person. Problemet er, at det ikke er konstruktiv kritik, forklarer han.

- Jeg synes bare ikke, at vi bliver klogere på de sociale medier. Det er lidt blevet en platform for vrede og frustration blandt nogle, og den synes jeg ikke er specielt konstruktiv, siger Søren Elbæk og forklarer:

- Jeg synes ikke, at jeg bliver nævneværdigt klogere af at blive kaldt en klaphat. Og jeg synes sådan set, at det primære formål med en debat er at gøre deltagerne klogere. For ellers har jeg svært ved at se formålet med en debat. Hvis man kun skal skælde ud, så tjener det ikke noget formål, siger Søren Elbæk.

Fysiske møder ændrer retorikken

Derfor har han efter flere måneders overvejelser valgt at sende en stående invitation til både kritikere og sympatisører om dialogkaffe. For når man mødes ansigt til ansigt, så kan retorikken ændre sig, forklarer Søren Elbæk.

- Det er et ædelt, simpelt ønske om, at vi får en ordentlig debat om tingene. Jeg har ikke nogen naiv forestilling om, at jeg kan ændre folks overbevisning. Det har jeg ingen ambitioner om. Jeg vil bare forklare, hvorfor jeg har gjort og stemt, som jeg har gjort i nogle sager. Og jeg har erfaring for, at hvis man inviterer på noget kaffe, så er der en chance for, at begge parter kan blive klogere, siger Søren Elbæk.

Indtil nu har han ikke indgået aftaler om dialogkaffe, og han har heller ikke selv opfordret nogen til en kaffetår.

- Nej, det har jeg ikke, men den kommer. Nu har jeg lagt det her ud, og så ser vi, hvad der sker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce