Annonce
Debat

KL: Løsningen på det stigende børnetal er ikke flere private daginstitutioner

Debat: Med udsigt til 66.000 flere børn frem mod 2030 bliver der et massivt behov for nye daginstitutionspladser. I en ny analyse, omtalt i torsdagens Avisen Danmark, stiller Dansk Industri (DI) spørgsmålstegn ved, ”om de pressede kommuner kan følge med.” Ikke overraskende foreslår DI derfor, at flere private udbydere skal kunne bygge og drive daginstitutioner.

Det er glædeligt med flere små børn i kommunerne, men det er klart, at vi skal have rammer, der muliggør, at vi kan følge med og leve op til pasningsgarantien og levere dagtilbud af høj kvalitet til alle børn.

Derfor kan jeg godt se perspektiver i et tættere samarbejde mellem kommuner og private aktører, når der skal bygges nye daginstitutioner i de kommende år. Det handler om at lette presset på den kommunale anlægsramme, der ikke står mål med behovet for nybyggeri og vedligehold af velfærdsinstitutionerne. Men deponeringsregler og et afledt øget pres på en i forvejen for smal serviceramme begrænser kommunernes mulighed for at udnytte samarbejdet med private aktører fuldt ud. Det, synes jeg, kunne være interessant at drøfte med både DI og regeringen.

Vi har i Danmark fået en vigtig debat om kvalitet i dagtilbud, hvor forældre, medarbejdere og politikere klart har tilkendegivet høje ambitioner for vores børns trivsel og udvikling. For mig er det helt afgørende, at vi i kommunerne driver pædagogiske dagtilbud til alle børn, der sikrer en klar sammenhæng på tværs af dagtilbud, skoler og den brede børne- og familieindsats. Den sammenhængende og helhedsorienterede indsats har kommunerne mulighed for at løfte, og den opgave er vi stærkt optaget af at løfte endnu bedre. Det vigtige ansvar for sammenhæng på tværs af børneområdet tager DI’s forslag ikke højde for.

Kommunerne skal de kommende år sikres økonomiske rammer, der muliggør, at vi kan bygge de nødvendige kommunale daginstitutioner og fortsat sikre pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet. Det ville være stærkt, hvis DI bakkede op om den ambitiøse dagsorden, frem for at bruge kræfterne i forsøget på at flytte ansvaret for børnene fra kommunale til private hænder.

Annonce
Thomas Gyldal Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce