Annonce
Navne

Kjærgaard bliver igen kommunaldirektør

I en årrække var der to danske kommunaldirektører i familien Kjærgaard, nemlig Niels Erik (th) og Torben. Arkivfoto

Skjern/Frederikssund: Fra 15. november får Danmark igen en kommunaldirektør med efternavnet Kjærgaard.

Det sker, når Torben Kjærgaard ifølge Altinget tiltræder som kommunaldirektør i Frederikssund Kommune.

Kjærgaard, der er født og opvokset i Skjern, var indtil juni i år kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune, men blev afskediget efter syv år, fordi kommunen ønskede en anden profil til jobbet. Inden da havde han haft en tilsvarende stilling i Greve Kommune i tre år.

Nu er der altså igen brug for den 58-årige vestjydes kvaliteter.

- Torben Kjærgaard er særdeles erfaren, når det vedrører kommunale forhold, og han har dygtigt løftet opgaven som kommunaldirektør flere gange før. Derfor ser jeg frem til at få en ny spiller på holdet, der kender den kommunale verden ud og ind, og som - sammen med byrådet - kan sikre både drift og udvikling i Frederikssund Kommune, siger borgmester John Schmidt Andersen (V) til Altinget.

Torben Kjærgaard er lillebror til Ringkøbing-Skjerns mangeårige kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, der stoppede i jobbet som 63-årig i november 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce