Annonce
Erhverv

Kinesisk nytår og julesalg sender svinepriser på himmelflugt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danske svineproducenter har udsigt til den højeste svinenotering siden 2001.

Der er godt nyt for danske svineproducenter.

Afregningen for svinekød stiger i næste uge til det højeste niveau siden 2001.

Det skriver slagteriselskabet Danish Crown med hovedsæde i Randers i sit nyhedsbrev.

Noteringen stiger med 20 øre per kilo, og det bringer kiloprisen op på 12,80 kroner per kilo for slagtesvin.

Prisstigningen er drevet af en kombination af efterspørgsel af julevarer og forberedelserne til det kinesiske nytår.

- De asiatiske indkøbere sidder helt fremme på stolene lige nu for at sikre sig råvarer til fejringen af det kinesiske nytår i slutningen af januar, skriver Lars Albertsen, global salgsdirektør, i sin markedsberetning.

- Samtidig tager den europæiske produktion af julevarer til, og det løfter langsomt priserne på vores ferske afsætning, skriver Lars Albertsen.

Danske svineproducenter nyder generelt godt af, at svinesygdommen afrikansk svinepest hærger i Kina og Østeuropa.

Det betyder øget efterspørgsel efter dansk svinekød.

Det afspejles også i eksporttallene for den danske fødevarebranche.

Ifølge erhvervsmediet Finans.dk eksporterede virksomhederne i den danske fødevareklynge i de første syv måneder af 2019 for 97,3 milliarder kroner.

Det er en fremgang på 2,6 procent sammenlignet med samme periode året før.

Og væksten forventes at fortsætte de resterende måneder af året.

Hos Danish Crown kan salgsdirektøren heller ikke få armene ned.

- Det ser rigtig godt ud i øjeblikket, skriver Lars Albertsen, der ikke venter "nogen større nedgang i afskibningerne i de kommende måneder".

Danish Crown ejes af 6830 andelshavere, og virksomheden beskæftigede ved udgangen af det seneste regnskabsår 28.000 ansatte på globalt plan.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce