Udland

Kina slukker Wikipedia i skærpet censur af nettet

Tyrone Siu/Reuters
Facebook, Twitter, Instagram og andre sociale medier har længe været blokeret af de kinesiske myndigheder.

Kina blokerer for Wikipedia på alle sprog, rapporterer netovervågningsorganisationen Oonio. De kommunistiske myndigheder frygter ifølge iagttagere en markering af 30-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-Pladsen).

Facebook, Twitter, Instagram og andre sociale medier har længe været blokeret af myndighederne.

Wikipedia har hidtil været tilgængeligt - omend følsomme emner som de prodemokratiske protester på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og spørgsmål om Tibet er censureret væk.

Undersøgelser foretaget af GreatFire.org, som er en organisation, der overvåger Kinas censurering af internettet, har vist, at Wikipedia har været blokeret siden den 23. april.

Kinas Cyberspace Administration, som har det overordnede overblik over Kinas internetcensur, har ikke umiddelbart reageret på forespørgsler om en kommentar.

Siden 2015 har Wikipedia på kinesisk været blokeret af Kinas "Store Firewall".

Samantha Lien, som er talskvinde for Wikipedia Foundation, der ejer Wikipedia, siger i en kommentar:

- Når et land, en region eller en kultur ikke længere er med i den globale samtale på Wikipedia, så gør det hele verden fattigere.

Internetmyndighederne i Kina skærper ofte censur forud for større mærkedage. I begyndelsen af juni er det 30 år siden, at lederne af Kinas kommunistparti sendte hærens kampvogne og et stort antal soldater med skarpladte våben ind mod ubevæbnede demonstranter, som ønskede mere demokrati.

Ingen ved, hvor mange der blev dræbt eller invalideret.

Senere i år vil Kina markere 70-årsdagen for oprettelsen af Folkerepublikken Kina.

Under præsident Xi Jinping har kommunistpartiet skærpet kursen over for unge, og den kinesiske leder har ofte skamrost Karl Marx.

Han har op til årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni indskærpet, at de unge "de må elske deres land i en kombination med kærlighed til partiet og socialismen".

- Kinas ungdom skal i den nye æra lytte til partiets ord og følge dets skridt, sagde han i en tale for to uger siden.

/ritzau/AFP


0/0

Tophistorier

Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Ildsjælen Frederikke nyder gymnastik og fællesskab: - Når jeg cykler forbi skolerne, vinker børnene til mig

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Tophistorier

Seneste nyt

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce