Kultur

Kim Larsens erindringer kommer ud i julehandlen

Samtalerne mellem Kim Larsen og Jens Andersen fandt sted hjemme i Kim Larsens lejlighed i Odense. Her ses de to på Kim Larsen terrasse . Billedet er taget af Kim Larsens hustru Liselotte Kløvborg. Foto: Politikens Forlag

I det sidste halve år op til sin død førte Kim Larsens lange samtaler med forfatteren Jens Andersen. En erindringsbog rammer julehandlen 4. december.

Gennem hele sin lange karriere beskyttede Kim Larsen sit privatliv og sagde konsekvent nej til at medvirke i bøger om sig selv. I hvert fald lige indtil livet var ved at rinde ud.

For i det sidste halve år af sit liv gennemførte Kim Larsen en række lange interviews med forfatteren Jens Andersen, der blandt andet har skrevet biografier om Kronprins Frederik, Astrid Lindgren, Tove Ditlevsen og H.C. Andersen.

Hjemme i lejligheden i Odense fortalte Kim Larsen forfatteren om sin slægt, sine rødder, sin barndom, sin ungdom og tiden op til gennembruddet med Gasolin i begyndelsen af 1970'erne.

Planen var, at biografien skulle have fulgt Kim Larsens karriere helt op til i dag, men det satte dødsfaldet den 30. september en stopper for.

Gennem sine samtaler med Kim Larsen havde Jens Andersen dog nok materiale til at lave en sammenskrevet biografi, der når frem til gennembruddet med Gasolin.

- Arbejdstitlen er "De unge år", fortæller Camilla Høy, som er pressechef på Politikens Forlag, som med Kim Larsens familie fulde opbakning udgiver bogen den 4. december.

En god fortæller

Jens Andersen fortæller om nogle givende samtaler med Kim Larsen.

Hver gang de mødtes, sad Kim Larsen klar hjemme i køkkenet i Odense med guitaren, smøgerne og kaffen inden for rækkevidde. Klar til at fortælle.

- Jeg tror, at Kim Larsen selv var overrasket over, hvor detaljeret hans livsfortælling blev, som den skred frem. Det var ligesom lag på lag, der pludselig var sat i skred. Det rullede bare derudaf, og det virkede også som om, han blev mere og mere inspireret og undervejs flyttede erindringer over i sit musikalske univers. Hver eneste gang sluttede han vores lange samtaler med en lille dramatisk cliffhanger, så jeg kunne glæde mig til næste gang.

Som impresario for Kim Larsen har odenseanske Jørn "Ørn" Jeppesen fået utallige henvendelser fra folk, der ville skrive Kim Larsens erindringer.

- Kim gad ikke gå ind i det. Lige indtil Jens Andersen kom ind i billedet, for Kim havde respekt for hans forfatterskab. Kemien mellem dem var perfekt, så Kim gik derefter helhjertet ind i opgaven. Til det sidste ærgrede det Kim, at de ikke nåede at blive færdige med hele fortællingen, men nu færdiggøres bogen i den ånd, som har præget hele samarbejdet. Resten af historien håber både familien og jeg på, at Jens laver senere, siger Jørn "Ørn" Jeppesen, der som impresario og medlem af Kjukken var en nær ven af Kim Larsen.

Tilfreds forlagschef

Forlagschef Kim Hundevadt fra Politikens Forlag var både glad og beæret, da Kim Larsen i begyndelsen af i år sagde ja til forlagets forslag om en biografi.

- Samarbejdet var præget af stor åbenhed og entusiasme fra alle sider, så det er trist, at værket ikke kan fuldendes. De samtaler, som Kim Larsen og Jens Andersen nåede at gennemføre, er dog et unikt materiale, hvor Kim Larsen med egne ord fortæller om sine rødder, og hvad der gjorde ham til den, han var. Den fortælling fortjener at blive udgivet, fortæller KimHundevadt.

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Kultur For abonnenter

Ud i regnen på en sjælden, trehjulet russer

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper