Annonce
Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Kia er godt med på plug-in fronten og udvider nu med Ceed SW og Xceed, som ses på billedet. De kan kendes på lukkede fronter. Foto: Kia
Det koreanske mærke er klar med Xceed og Ceed SW som plug-in-hybrider, der klarer henholdsvis 48 og 50 kilometer på ren strøm.

Hvis man kan tale om et gennembrud på plug-in-fronten, er det sket hos Kia, som herhjemme har slået mærket fast med Niro og Optima SW, der i fjor solgte henholdsvis 1208 og 779 styk - og Niro har i tre år været den mest solgte plug-in-hybrid.

Mens Optima i løbet af i år forsvinder helt fra det europæiske marked, udvider det koreanske mærke på andre fronter med stationcar-versionen af mellemklassemodellen Ceed, kaldet SW, og den nye høje Xceed, der kommer som opladningshybrider nu og til foråret.

Modellerne, hvor batteri og elmotor spiller sammen med en benzinmotor, og som kan lades op i stikkontakten, klarer en vis strækning på ren strøm. Det er 48 kilometer for den høje Xceed og 50 kilometer for Ceed SW. Det sker til priser fra små 260.000 kroner for Ceed SW og cirka 270.000 kroner for Xceed.

Annonce

Opladningshybrider

Det vælter frem med nye opladningshybrider i 2020. Det skyldes, at EU har skærpet kravet til bilproducenterne. Hvis du har det rette kørselsbehov med mulighed for at kunne køre meget på ren el, kan der være en fordel ved teknologen.

Til sammenligning koster en Kia Ceed SW med 140 hk motor, automatgear og Comfort-udstyr, der kører 15,9 km/l, koster cirka 288.0000 kroner, mens en Xceed med tilsvarende udstyr, som klarer 14,5 km/l, beløber sig til omkring 313.000 kroner.

Små justeringer

Hjertet i begge modeller er en firecylindret benzinmotor på 141 hk, mens batteripakken er på 8,9 kWh og elmotoren på 44,5 kW. Her overføres kræfterne med en sekstrins automatgearkasse med dobbeltkobling, som i de andre Kia-opladningshybrider.

De kan blandt andet kendes på en lukket kølergrill, som giver lavere luftmodstand og specielle fælge.

Batteriet er placeret under bagsædet ved siden af brændstoftanken. Her koster det dog i Ceed SW 13 liter på brændstoftanken, som ender på 37 liter, mens bagagerummet er på 437 liter mod normalt 625 liter. I Xceed er tanken af samme størrelse som i SW’en, mens bagagerummet er på 291 liter mod normalt 426 liter.

Den billigste Ceed SW PHEV har som Prestige-model udstyr som blandt andet full LED-lys, ottetommer storskærm og udvidet vejbaneassistent, mens en Upgrade-model mere udstyr koster en snes tusinde kroner mere.

Flere muligheder

Importøren tilbyder to muligheder for strøm fra Clever - nemlig med ubegrænset opladning på farten, eller hjemme og på farten. Her er startprisen henholdsvis 2295 og 9795 kroner, mens den månedlige pris er 245 og 369 kroner.

Som altid ved plug-in-hybrider skal man gøre sig sine kørselsbehov klar og se på, hvordan ens mønster er og muligheden for at oplade. De kan dog kun lade med maksimalt 3,7 kW, så ladetiden til fuldt opladet batteri er 2,4 timer.

De officielle tal hedder en brændstoføkonomi på 71,2 km/l for Xceed og 79,9 km/l for Ceed SW. Det er efter den noget specielle skala for plug-in-hybrider, som skal tages med et gran salt.

De to modeller har, ligesom Niro, ikke varmeveksler, hvilket betyder, at benzinmotoren kan gå i gang for at producere strøm til varme på kolde dage, men importøren vil tilbyde en benzindrevet Webasto-kabinevarmer.

Kia får dog hård konkurrence fra Ford, der snart introducerer den helt nye og store Kuga som plug-in-hybrid fra bare 270.000 kroner. Det presser Niro, som starter fra omkring 275.000 kroner, og den danske Kia-importør arbejder derfor på en billigere Niro-grundmodel.

Forventningerne er dog at sælge 1000 styk Ceed SW PHEV og 1600 styk Xceed PHEV i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce