Annonce
Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Kia er godt med på plug-in fronten og udvider nu med Ceed SW og Xceed, som ses på billedet. De kan kendes på lukkede fronter. Foto: Kia
Det koreanske mærke er klar med Xceed og Ceed SW som plug-in-hybrider, der klarer henholdsvis 48 og 50 kilometer på ren strøm.

Hvis man kan tale om et gennembrud på plug-in-fronten, er det sket hos Kia, som herhjemme har slået mærket fast med Niro og Optima SW, der i fjor solgte henholdsvis 1208 og 779 styk - og Niro har i tre år været den mest solgte plug-in-hybrid.

Mens Optima i løbet af i år forsvinder helt fra det europæiske marked, udvider det koreanske mærke på andre fronter med stationcar-versionen af mellemklassemodellen Ceed, kaldet SW, og den nye høje Xceed, der kommer som opladningshybrider nu og til foråret.

Modellerne, hvor batteri og elmotor spiller sammen med en benzinmotor, og som kan lades op i stikkontakten, klarer en vis strækning på ren strøm. Det er 48 kilometer for den høje Xceed og 50 kilometer for Ceed SW. Det sker til priser fra små 260.000 kroner for Ceed SW og cirka 270.000 kroner for Xceed.

Annonce

Opladningshybrider

Det vælter frem med nye opladningshybrider i 2020. Det skyldes, at EU har skærpet kravet til bilproducenterne. Hvis du har det rette kørselsbehov med mulighed for at kunne køre meget på ren el, kan der være en fordel ved teknologen.

Til sammenligning koster en Kia Ceed SW med 140 hk motor, automatgear og Comfort-udstyr, der kører 15,9 km/l, koster cirka 288.0000 kroner, mens en Xceed med tilsvarende udstyr, som klarer 14,5 km/l, beløber sig til omkring 313.000 kroner.

Små justeringer

Hjertet i begge modeller er en firecylindret benzinmotor på 141 hk, mens batteripakken er på 8,9 kWh og elmotoren på 44,5 kW. Her overføres kræfterne med en sekstrins automatgearkasse med dobbeltkobling, som i de andre Kia-opladningshybrider.

De kan blandt andet kendes på en lukket kølergrill, som giver lavere luftmodstand og specielle fælge.

Batteriet er placeret under bagsædet ved siden af brændstoftanken. Her koster det dog i Ceed SW 13 liter på brændstoftanken, som ender på 37 liter, mens bagagerummet er på 437 liter mod normalt 625 liter. I Xceed er tanken af samme størrelse som i SW’en, mens bagagerummet er på 291 liter mod normalt 426 liter.

Den billigste Ceed SW PHEV har som Prestige-model udstyr som blandt andet full LED-lys, ottetommer storskærm og udvidet vejbaneassistent, mens en Upgrade-model mere udstyr koster en snes tusinde kroner mere.

Flere muligheder

Importøren tilbyder to muligheder for strøm fra Clever - nemlig med ubegrænset opladning på farten, eller hjemme og på farten. Her er startprisen henholdsvis 2295 og 9795 kroner, mens den månedlige pris er 245 og 369 kroner.

Som altid ved plug-in-hybrider skal man gøre sig sine kørselsbehov klar og se på, hvordan ens mønster er og muligheden for at oplade. De kan dog kun lade med maksimalt 3,7 kW, så ladetiden til fuldt opladet batteri er 2,4 timer.

De officielle tal hedder en brændstoføkonomi på 71,2 km/l for Xceed og 79,9 km/l for Ceed SW. Det er efter den noget specielle skala for plug-in-hybrider, som skal tages med et gran salt.

De to modeller har, ligesom Niro, ikke varmeveksler, hvilket betyder, at benzinmotoren kan gå i gang for at producere strøm til varme på kolde dage, men importøren vil tilbyde en benzindrevet Webasto-kabinevarmer.

Kia får dog hård konkurrence fra Ford, der snart introducerer den helt nye og store Kuga som plug-in-hybrid fra bare 270.000 kroner. Det presser Niro, som starter fra omkring 275.000 kroner, og den danske Kia-importør arbejder derfor på en billigere Niro-grundmodel.

Forventningerne er dog at sælge 1000 styk Ceed SW PHEV og 1600 styk Xceed PHEV i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Danmark

Lis’ mand blev formentlig smittet på sygehuset: - Jeg ville gerne have haft en anden afsked

Annonce