Annonce
Sport

Kenyaner sætter maratonrekord i København

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Jackson Kibet Limo løb det hurtigste maraton på dansk grund nogensinde ved Copenhagen Marathon.

Kenyaneren Jackson Kibet Limo løb søndag formiddag det hurtigste maraton nogensinde på dansk jord.

Ved Copenhagen Marathon blev han noteret for tiden 2 timer, 9 minutter og 54 sekunder.

Det er næsten et minut hurtigere end den tidligere rekord på dansk jord, som landsmanden Raymond Kiplagat Kandie satte tilbage i 2010 i Odense.

Jackson Kibet Limo havde dog problemer undervejs. Ifølge arrangøren døjede kenyaneren med krampe efter 29 kilometer, men otte kilometer senere var han atter i front af maratonløbet, der er 42.195 meter langt.

De følgende to placeringer blev besat af etiopiere. Victor Kiplimo blev nummer to, da han var 70 sekunder langsommere end vindertiden, mens Gebre Roba Yadete var yderligere 54 sekunder efter.

Den bedste dansker i mændenes løb blev Simon Holbek Køningsfeldt. Han brugte 2 timer, 21 minutter og 49 sekunder, hvilket gjorde ham til den syvendehurtigste i de københavnske gader.

Også i kvindernes løb blev der sat rekord på dansk jord.

Fire etiopiere sluttede i front, og Etalemahu Zeleke Habtewold var den hurtigste, da hun brugte 2 timer, 29 minutter og 29 sekunder. Det er første gang nogensinde, at en kvinde bruger under to og en halv time på et maraton i Danmark.

Næsten et minut efter kom Dinknesh Mekasah i mål.

Sandra Hartvich Lortenzen blev bedste dansker. Hun sluttede på ottendepladsen efter at have brugt 2 timer, 46 minutter og 1 sekund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce