Annonce
Sport

Kent Nielsen afviser nedrykningssnak trods nyt nederlag

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
På trods af et 0-2-nederlag til AaB i forårets første kamp, vil Kent Nielsen ikke tale om mulig nedrykning.

Silkeborgs første superligakamp i år bød på et 0-2-nederlag på eget græs til AaB, men det får ikke Silkeborg-træner Kent Nielsen på nedrykningstanker.

Annonce

- Det er ikke den enkelte kamp, der bliver afgørende. Det er summen af de seks resterende kampe af grundspillet, siger Silkeborg-træneren.

Esbjerg øgede fredag afstanden til Silkeborg med en sejr over FCK, og det betyder nu, at Kent Nielsens tropper nu har seks point op til vestjyderne på Superligaens 13.-plads.

Silkeborg-defensiven holdt stand i første halvleg af søndagens opgør mod AaB, men efter ti sekunder af anden halvleg var gæsterne foran.

- Jeg kan ikke pege fingre af vores engagement, men vi er ikke tilfredse med de scoringer, som AaB fik.

- Vi spillede en solid første halvleg, hvor vi fik vist, hvad vi kan, når vi er bedst på bolden, men AaB straffede os på de små detaljer, siger Kent Nielsen om opgøret.

På trods af det øgede pres forholder Silkeborg-træneren sig rolig til situationen i bunden af tabellen.

- Det eneste, vi har fokus på, er at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt.

- I forhold til 12.-pladsen er afstanden ikke blevet mindre (efter Hobros 1-3-nederlag til Sønderjyske søndag, red.), siger Kent Nielsen.

Den nyslåede Silkeborg-anfører, Mads Emil Madsen, medgiver efter nederlaget til AaB, at chancerne for overlevelse er blevet mindre, men at chancen stadig er der.

- Det bliver sværere, men det er stadig muligt. Det er det, vi fokuserer på.

- Vi skal være mere kyniske i begge ender, for vi spiller okay, siger Silkeborg-anføreren om søndagens kamp.

Mads Emil Madsen og Silkeborg kan se frem til et besøg fra FC København, der næste søndag gæster Jysk Park.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce