Ringkøbing-Skjern

Kender du de syv mest almindelige tegn på kræft?

Mange midtjyske mænd overser en række af de mest almindelig tegn på kræft. Det vil Kræftens Bekæmpelse lave om på med ny kampagne. Grafik: Kræftens Bekæmpelse.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mange mænd ikke forbinder flere tegn på kræft med netop den frygtede sygdom.

Ringkøbing-Skjern: Længerevarende synkebesvær. Vægttab. Uforklarlig blødning i afføring, sæd og urin. Sår, der ikke vil hele. Længerevarende hoste. Ændret afføringsmønster. Knuder.

Hvor mange af de symptomer forbinder du med kræft? Alle? Måske kun et par stykker?

Sandheden er, at det er de syv mest almindelige tegn på kræft. Men er du en mand, er der stor sandsynlighed for, at der er flere af symptomerne, som du ikke forbinder med kræft. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

- Det er alvorligt, at så mange mænd ikke forbinder disse tegn med kræft, for så er der en stor risiko for, at de ikke kommer til lægen i tide. Jo hurtigere man kommer til lægen, desto større er sandsynligheden for, at man bliver helbredt for kræft. Så det er altafgørende, at flere mænd kender og reagerer på disse tegn, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.

Ny kampagne

Ifølge undersøgelsen forbinder kun 38 procent af midtjyske mænd sår, der ikke vil hele, med kræft.

Det samme gælder manglende appetit. Omkring halvdelen forbinder ikke ændret afføringsmønster, synkebesvær og hoste med kræft. Tre tegn, som mange måske overser, fordi de kan minde om forbigående gener i forbindelse med andre sygdomme.

- Synkebesvær føles som om, at der sidder noget fast i halsen, eller det trykker bag brystbenet hver gang, man synker maden. Hoste, man ikke kan slippe af med eller, der ændrer sig og varer i mere end en måned. Det ændrede afføringsmønster kan betyde, at ens toiletvaner er anderledes, end de plejer med hård eller tynd mave, der veksler i løbet af en dag og varer ved i mere end to uger, siger Janne Bigaard i pressemeddelelsen.

For at udbrede kendskabet til de syv mest almindelige tegn på kræft har Kræftens Bekæmpelse skudt en ny kampagne i gang.

Den henvender sig til mænd over 50 år, netop fordi mange i den aldersgruppe ikke genkender tegnene, og fordi tidligere opdagelse af kræftsygdom øger chancerne for at overleve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce