Ringkøbing

KD'er: Tid til at gentænke kommunens Folkemøde-deltagelse

Folkeskibet kommer ikke til at lægge til kaj til næste års Folkemøde. Dermed får kommunen ikke brug for de penge, der er øremærket til arrangementer om bord. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune skal bruge nedlæggelsen af Folkeskibet til at revurdere indsatsen på det årlige Folkemøde på Bornholm - og bruge færre penge, mener Kristian Andersen (KD).

Ringkøbing-Skjern: Gårsdagens melding om, at Foreningen Folkeskibet nedlægger sig selv og helt dropper Bornholm, fordi nye vilkår omkring Folkemødet gør det umuligt at få økonomien til at løbe rundt, skal bruges til at gentænke den kommunale indsats.

Det mener byrådsmedlem og 2. viceborgmester Kristian Andersen (KD).

- Det skal bruges til at overveje, om vores deltagelse kan gribes an på en bedre måde. Jeg har hele tiden været betænkelig ved, om det nu også var det rigtige at bruge så mange penge på branding og bosætning på Folkemødet. Nu får vi anledningen til at tage debatten igen, siger han.

Folkeskibet er drevet af en forening af frivillige, som de seneste år har modtaget omkring 200.000 kroner om året fra kommunen, der har lejet skibet til events og køjepladser under Folkemødet. Aktiviteterne på skibet har dermed slugt størstedelen af det godt 330.000 kroner store kommunale budget.

I gårsdagens avis erklærede borgmester Hans Østergaard (V), at kommunen fortsat vil deltage i Folkemødet, men at det bliver for færre penge.

Det bakker Kristian Andersen helt op om.

- Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det billigere og samtidig bruge pengene bedre, hvis vi tænker mindre i bosætning og mere i at blande os i debatter, der har betydning for Ringkøbing-Skjern. Lige nu arbejder vi på den store el-bilsatsning. Derfor ville det være oplagt, at vi satser på at være synlige på det emne. Grøn energi er også et vigtigt emne, som vi kan sælge os selv på, siger han og fortsætter:

- Men der er ingen grund til, at Ringkøbing-Skjern ligger i den allerdyreste ende.

Også Jesper Lærke (Fjordlisten) ser frem til at bruge det kommunale krudt på de debatter, som trækker mange mennesker på Folkemødet.

- Der er debatter, som er langt mere besøgte end vores egne arrangementer på Folkeskibet. Dem mener jeg også helt klart, vi skal satse på til næste år. For mig handler Folkemødet rigtig meget om, at vi som politikere og vores embedsmænd kan skabe et netværk og påvirke beslutningstagere, siger Jesper Lærke.

Det er endnu ikke politisk besluttet, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagelse i Folkemødet skal være, nu hvor Folkeskibet har meldt fra.

Ringkøbing-Skjern har siden 15 sendt en skib afsted mod Bornholm. Fremover skal Vestjyllands sag ikke længere tales fra dækket af Folkeskibet. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce