Annonce
Rejser

Kattegatleden: Fem gode stop på cykelturen

Knutpunkten - eller bare Knutan - er det trafikale centrum i Helsingborg, hvor busser, tog og færger mødes. Og så er det det sydlige endepunkt på cykelruten Kattegattleden. Foto: Tino Rueskov Pedersen
Her er fem gode steder at gøre holdt undervejs på Kattegattleden - den nationale cykelrute mellem Helsingborg og Göteborg i Sydsverige.

1 Knutpunkten i Helsingborg

Min cykeltur på Kattegattleden udgik fra rutens sydlige ende ved Knutpunkten, hovedbanegården i Helsingborg, hvor jeg hentede lejecykel, cykeltasker og -hjelm hos Travelshop ved busstoppested 6. Samme firma stod for min transport fra Halmstad til Steninge, hvor jeg hvilede benene og blev kørt i bil. Travelshop fungerer også som infopoint for turister i Helsingborg og omegn, så det er et godt udgangspunkt, uanset om man har brug for at leje cykler eller ej. Travelshop kan tillige hjælpe med at booke bus- og togbilletter. Se mere på Travelshop.se/helsingborg/

Annonce
Restauranten i Höganäs Saluhal byder - som det er tradition mange steder i Sverige - på ærtesuppe og pandekager denne torsdag. Der er også en fiskeret at gå om bord i. Foto: Tino Rueskov Pedersen

2 Markedshallen Höganäs Saluhall

Mit første stop nord for Helsingborg var i udkanten af den gamle mineby Höganäs, hvor der nu er indrettet en prægtig markedshal, Höganäs Saluhal, i Höganäs Saltglaserats fabrikslokaler. Der findes stadig en mindre produktion af de kendte brune stentøjskrukker, og ellers er der designbutikker og en restaurant, som er værd at besøge for omgivelserne og den udmærkede frokostbuffet til blot 111 svenske kroner (cirka 81 kroner) mandag-fredag og 195 lørdag. Søndag serveres brunch. Besøg også Höganäs Bryggeri og smag frembringelserne fra bryggeriets øllaboratorium, High Nose Brew. Læs mere på Hoganassaluhall.se

3 Kullens smukke natur

Vildt, smukt og vidunderligt! Naturreservatet på Kullen - Kullaberg på svensk - må du ikke snyde dig selv for, hvis du er i nærheden. Kullen byder på dramatisk natur med store klipper, som stræber mod himlen, og området er som skabt til friluftsaktiviteter. Fir dig ned ad en klippevæg, træk i vandreskoenen og følg en af de mange vandrestier eller book en marsvinesafari og kom tæt på de små hvaler. For de mere magelige er der i sommersæsonen bus til parkeringspladsen ved Kullens Fyr fra den charmerende badeby Mölle, der i sig selv er et besøg værd. Tag en fikastund og nyd en kop kaffe og et stykke kage hos Mölle Krukmakeri. Se mere på Visitsweden.dk/kullen/

Naturreservatet på Kullen byder på mange oplevelser. Foto: Johan Hammar/Visit Sweden

4 Madbyen Falkenberg

Madanmeldere fra White Guide har udråbt byen ved floden Ätran til en destination, der er værd at rejse efter for madelskere, og madscenen i Falkenberg blomstrer. Det ses ikke mindst under madfestivalen Falkenbergs Matdagar i september, hvor egnens mange fødevareproducenter fylder Rådhustorget og resten af centrum med det bedste, de kan byde på. Falkenberg byder også på skønne sandstrande, en velbevaret gammel bydel med brostensbelagte gader og et væld af gode spise- og overnatningssteder. Læs mere på Visithalland.com/falkenberg

Falkenberg er en destination, der er værd at rejse efter for madelskere. Byens madfestival er også blevet en stor attraktion. Foto: Tino Rueskov Pedersen

5 Varbergs gamle fæstning

Min cykeltur endte i Varberg, og jeg havde kun et par timer i den gamle danske stad, men fik appetit på mere. Byen har i dag 28.000 indbyggere og blev i sin tid beskrevet som Sveriges grimmeste sted af digteren og bispen Esaias Tegnér under hans kurophold i 1826. Jeg er uenig! Besøg museet i den gamle fæstning på en klippe på stranden - i dag er der vandrerhjem i det gamle fængsel - og tag en dukkert ved Kallbadhuset Varberg, byens charmerende badeanstalt i orientalsk stil. Besøg også fiskerestauranten Joels Brygga i fiskerlejet Träslövsläge lidt syd for byen. Læs mere på Visitvarberg.se/

Varberg blev engang beskrevet som Sveriges grimmeste sted - døm selv! Foto: Mikael Pilstrand/Visit Sweden
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce