Annonce
Danmark

Kate har tabt 100 kilo: Det er ikke kun lykken

Kate Hansen, 26, er gået fra at veje 160 kilo til nu at veje 60. Rejsen har ikke været nem, da psyken ikke helt har kunnet følge med det hurtige vægttab. Foto: Katrine Becher Damkjær
For blot 20 måneder siden vejede 26-årige Kate Hansen 160 kilo. Med en vilje af stål og en fast beslutning om at overholde kost- og motionsplaner, nåede hun i mål med sit vægttab i januar. Men alt er ikke lige så godt, som det kan lyde.

Ollerup: Fyns Amts Avis møder Kate Hansen på caféen Under Uret i Svendborg og finder en plads bagerst i lokalet.

Følelsen af fylde for to, sidder stadig i hende.

- Det er lidt svært at vænne sig til, at jeg ikke er så bred mere. Jeg føler næsten, at det ikke er min krop, fortæller hun til Fyns Amts Avis.

På blot 20 måneder har 26-årige Kate Hansen nemlig tabt 100 kilo. En beslutning hun traf, fordi hun havde nogle drømme, hun ikke kunne se blive opfyldt, hvis hun forsatte den livsstil, hun havde. Især drømmen om at blive mor har motiveret hende.

- Jeg ville jo ikke kunne lege med mine børn, sidde på en gynge eller gemme mig i en gemmeleg, når jeg vejede 160 kilo. Så jeg besluttede mig for at tabe mig, inden det var for sent.

Annonce
Her ses Kate Hansen til højre fra før sit vægttab. Til venstre er fra den dag den 26. juni 2017, hvor hun fik sin HF-studentereksamen. Da havde hun tabt 29 kilo. Privatfoto

Bagsiden af medaljen

Vægttabet er en stor bedrift, og Kate er da også stolt. Men der er også fulgt store mentale og fysiske udfordringer med den pludselige livsomvæltning.

Hun har blandt andet døjet med følelsen af ikke at være tryg i sin egen krop, en voldsomt smertefuld operation for at komme af med store mængder løs hud og med ikke at lade vægttabet blive en besættelse.

- Det sværeste er at stoppe med at tabe sig igen. Det har jeg arbejdet med siden januar. Og jeg håber, jeg kommer til at kunne slippe kontrollen og leve mere frit. Vide, at det er okay, at man som menneske svinger med to kilo, og at det er ok en gang imellem at spise to portioner. Jeg skal lære at slappe af i det, siger Kate Hansen til Fyns Amts Avis.

Du kan læse hele historien om Kate Hansens vægttab her.

Kate Hansen læser til daglig til sygeplejerske, fordi hun gerne vil arbejde med mennesker. På sigt vil også gerne hjælpe andre, der gerne vil tabe sig eller komme ud og holde foredrag om sine oplevelser. Mandag den 21. oktober kan du måde hende på Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær
26-årige Kate Hansen har uden hjælp fra andre tabt sig 100 kilo ved kostomlægning og motion. Hun bruger naturen i Ollerup at motionere i. Naturen giver hende energi, fortæller hun. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce