Danmark

Kandidat vraget af DR og TV 2: Kristendemokraterne leder efter genvej til partilederrunde

KD-landsformand Stig Grenov vil selv bestemme, om hans skal afløses af folketingskandidat Kristian Andersen til de afsluttende partilederrunderne på tv. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kristendemokraterne overvejer lige nu, hvordan partiet alligevel kan få Kristian Andersen med i partilederrunden på tv, efter han er blevet afvist af både DR og TV2.

Valgkamp: Kristendemokraterne (KD) er utilfredse med, at både DR og TV2 har afvist at give partiets vestjyske folketingskandidat Kristian Andersen en plads i de afsluttende partilederrunder med den begrundelse, at han ikke er partileder. Men partiet giver ikke op.

Ifølge KD-landsformand Stig Grenov satser han fortsat på at blive afløst af den vestjyske stemmesluger under de afsluttende debatter i valgkampen.

- Det kan simpelthen ikke passe, at tv-stationerne på den måde kan gøre fælles front mod en underdog som Kristendemokraterne. Derfor kæmper vi videre med åben pande. Vi vil selv have lov til at bestemme, hvem der skal repræsentere i en partilederrunde, siger landsformanden.

Også formanden for partiets landsvalgudvalg, Johannes W. Jakobsen, er vred over tv-stationernes afvisning af at skifte Grenov ud med Andersen:

- Vi lever i et land med ytringsfrihed, så giver det ingen mening, hvis TV2 skal bestemme, hvem der skal deltage i de politiske debatter. Det minder mest af alt om et diktatur, og det går jeg ikke ud fra, at vi har her i landet. Vi har aldrig overvejet at spørge om lov til at sende en anden end partilederen, og det burde heller ikke være nødvendigt, siger Johannes W. Jakobsen.

En politisk ordfører

Det ville ikke være første gang i historien, at et parti blev repræsenteret af en anden end partilederen. I 2007 godkendte TV2, at Enhedslisten skiftede sin partileder, Søren Søndergaard, ud med Johanne Schmidt-Nielsen, der endnu ikke var valgt til Folketinget, i en TV2-debat.

Hun var dengang så ukendt, at den konservative leder, Bendt Bendtsen, troede, at hun var en piccoline og derfor bad hende hente en kop kaffe.

Ifølge Stig Grenov er det en overvejelse værd, om Kristian Andersen skal have titlen som politisk ordfører - den titel giver nemlig Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, adgang til partilederrunderne.

- Men det er ikke noget, vi har truffet en beslutning om, siger KD-landsformand Stig Grenov.

Vil ikke svare

Om det vil åbne døren på TV2, hvis Kristian Andersen bliver udpeget som Kristendemokraternes politiske ordfører, vil chefredaktør for TV2 Event Ulla Pors Nielsen ikke svare på.

Hun understreger, at partilederdebatterne er forbeholdt de partiledere, der tegner partiet under valgkampen. Den holdning får ifølge Dr.dk opbakning fra DR’s nyhedschef, Thomas Falbe.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce