Annonce
Livsstil

Kan jeg adoptere min kones datter?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann. Jeg står i den situation, at min kone har en datter på syv år fra et tidligere forhold, som jeg ønsker at adoptere. Grunden hertil er, at hun aldrig har haft et særlig godt forhold til sin biologiske far og ikke har haft regelmæssigt samvær med ham de seneste seks år, og slet ingen samvær de seneste fire år. Jeg har derimod været i hendes liv og været som en far for hende, siden hun var to år, og hun både ser mig som sin far og kalder mig for far i dag. Mine spørgsmål er for det første, om det er muligt for mig at adoptere hende? Derudover, om det kræver, at hendes biologiske far samtykker hertil, eller om det kan gøres uden at indblande ham i det? Til sidst vil jeg gerne høre, hvad det vil komme til at betyde i forhold til min kones barn og hendes biologiske fars rettigheder over for hinanden? Jeg håber du kan hjælpe. Hilsen Erik ? Hej Erik. Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. Det er en grundlæggende betingelse for adoption, at adoptionen kun bevilges, når det må antages at være til barnets bedste. I din situation er der tale om stedbarnsadoption, hvilket vil sige, at man adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn. Da der er tale om stedbarnsadoption, er der ikke noget krav om, at du skal godkendes forudgående som adoptant. Adoption af et barn under 18 år kræver dog samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Såfremt din kones datters biologiske far ikke har del i forældremyndigheden, skal han således ikke samtykke til adoptionen. Der skal dog i tilfælde heraf indhentes en erklæring fra faderen, hvori han kan tilkendegive sin holdning til adoptionen. Hans samtykke er dog ikke påkrævet, og han kan heller ikke nægte adoptionen i denne erklæring, men blot give udtryk for sin egen holdning herom. En sådan erklæring indhentes, medmindre det vurderes at være til skade for barnet. Ved adoption sker et fuldt familieskifte, hvilket vil sige, at barnet og adoptanten bliver arveberettiget efter hinanden, men at barnet derimod ikke længere vil være arveberettiget efter dets biologiske far. Barnet vil efter stedbarnsadoptionen betragtes som fælles mellem adoptivforælderen og den biologiske forælder, hvorfor adoptanten vil være forpligtet til at forsørge barnet. Der vil således ikke længere være hverken nogle rettigheder eller forpligtelser mellem barnet og dets biologiske far, når først adoptionen er gået igennem. For at stedbarnsadoption bevilges, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt i relation til barnets alder og længden af den tid, adoptanten og barnet har boet sammen, da det er en betingelse, at adoptanten er med til at opfostre barnet. Såfremt barnet er under 18 år, skal adoptanten have boet sammen med barnet i mindst to og et halvt år. Er barnet derimod over 18 år, skal adoptanten have boet med barnet i omkring tre år, før barnet fyldte 18 år. Derudover skal du som adoptant være fyldt 25 år, og der skal som udgangspunkt være minimum 14 års aldersforskel mellem adoptanten og det barn, der ønskes adopteret.

En ansøgning om stedbarnsadoption indgives til Familieretshuset, som behandler sagen, undersøger, om betingelserne er opfyldte, og vurderer, om de mener, at det vil være til barnets bedste, at adoptionen gennemføres. I dit tilfælde vil det således være muligt for dig at adoptere din kones datter, såfremt du er over 25 år, og hendes biologiske far ikke har del i forældremyndigheden eller, i tilfælde af, at han har, at han samtykker til adoptionen. Da du skriver, at du har påtaget dig rollen som hendes far, siden hun var to år, og at hun i dag er syv år, går jeg ud fra, at betingelsen, om at I skal have boet sammen i minimum to og et halvt år er opfyldt. Det vil således være op til Familieretshuset at vurdere, om de mener, at det er det bedste for din kones datter, at du adopterer hende. Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse. Med venlig hilsen, Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Læserbrev

Læserbrev fra fire lokale rektorer: De unge er pressede - pas på dem

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce