Annonce
Livsstil

Kan jeg adoptere min kones datter?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann. Jeg står i den situation, at min kone har en datter på syv år fra et tidligere forhold, som jeg ønsker at adoptere. Grunden hertil er, at hun aldrig har haft et særlig godt forhold til sin biologiske far og ikke har haft regelmæssigt samvær med ham de seneste seks år, og slet ingen samvær de seneste fire år. Jeg har derimod været i hendes liv og været som en far for hende, siden hun var to år, og hun både ser mig som sin far og kalder mig for far i dag. Mine spørgsmål er for det første, om det er muligt for mig at adoptere hende? Derudover, om det kræver, at hendes biologiske far samtykker hertil, eller om det kan gøres uden at indblande ham i det? Til sidst vil jeg gerne høre, hvad det vil komme til at betyde i forhold til min kones barn og hendes biologiske fars rettigheder over for hinanden? Jeg håber du kan hjælpe. Hilsen Erik ? Hej Erik. Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. Det er en grundlæggende betingelse for adoption, at adoptionen kun bevilges, når det må antages at være til barnets bedste. I din situation er der tale om stedbarnsadoption, hvilket vil sige, at man adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn. Da der er tale om stedbarnsadoption, er der ikke noget krav om, at du skal godkendes forudgående som adoptant. Adoption af et barn under 18 år kræver dog samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Såfremt din kones datters biologiske far ikke har del i forældremyndigheden, skal han således ikke samtykke til adoptionen. Der skal dog i tilfælde heraf indhentes en erklæring fra faderen, hvori han kan tilkendegive sin holdning til adoptionen. Hans samtykke er dog ikke påkrævet, og han kan heller ikke nægte adoptionen i denne erklæring, men blot give udtryk for sin egen holdning herom. En sådan erklæring indhentes, medmindre det vurderes at være til skade for barnet. Ved adoption sker et fuldt familieskifte, hvilket vil sige, at barnet og adoptanten bliver arveberettiget efter hinanden, men at barnet derimod ikke længere vil være arveberettiget efter dets biologiske far. Barnet vil efter stedbarnsadoptionen betragtes som fælles mellem adoptivforælderen og den biologiske forælder, hvorfor adoptanten vil være forpligtet til at forsørge barnet. Der vil således ikke længere være hverken nogle rettigheder eller forpligtelser mellem barnet og dets biologiske far, når først adoptionen er gået igennem. For at stedbarnsadoption bevilges, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt i relation til barnets alder og længden af den tid, adoptanten og barnet har boet sammen, da det er en betingelse, at adoptanten er med til at opfostre barnet. Såfremt barnet er under 18 år, skal adoptanten have boet sammen med barnet i mindst to og et halvt år. Er barnet derimod over 18 år, skal adoptanten have boet med barnet i omkring tre år, før barnet fyldte 18 år. Derudover skal du som adoptant være fyldt 25 år, og der skal som udgangspunkt være minimum 14 års aldersforskel mellem adoptanten og det barn, der ønskes adopteret.

En ansøgning om stedbarnsadoption indgives til Familieretshuset, som behandler sagen, undersøger, om betingelserne er opfyldte, og vurderer, om de mener, at det vil være til barnets bedste, at adoptionen gennemføres. I dit tilfælde vil det således være muligt for dig at adoptere din kones datter, såfremt du er over 25 år, og hendes biologiske far ikke har del i forældremyndigheden eller, i tilfælde af, at han har, at han samtykker til adoptionen. Da du skriver, at du har påtaget dig rollen som hendes far, siden hun var to år, og at hun i dag er syv år, går jeg ud fra, at betingelsen, om at I skal have boet sammen i minimum to og et halvt år er opfyldt. Det vil således være op til Familieretshuset at vurdere, om de mener, at det er det bedste for din kones datter, at du adopterer hende. Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse. Med venlig hilsen, Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ramt af tog: 45-årig fra Staby død

Læserbrev

Urimeligt gebyr på affald fra genbrugsbutikker

Læserbrev: Så blev der endelig offentligt røre omkring gebyr til genbrugspladsen for frivillige organisationer. Da vi i Kirkens Korshær Genbrug blev præsenteret for gebyret, var vi af den opfattelse, at det måtte bero på en misforståelse. Så vi sendte en ansøgning om fritagelse med henvisning til vores organisations formål, nemlig at indsamle midler til gavn for udsatte mennesker i Danmark blandt andet ved drift af varmestuer og væresteder. Desværre blev vores ansøgning om fritagelse ikke bevilget. Vi er cirka 40 frivillige, som hver uge gør et stort arbejde i den gode sags tjeneste med sortering og salg af donerede effekter fra borgere, som kunne have afleveret direkte til genbrugspladsen, som de har betalt gebyr for. Vi er meget taknemlige for det, som vi modtager til videresalg. Men vi er også nødt til at bruge genbrugspladsen i forbindelse med sortering, og altså nu betale gebyr for at kunne aflevere. Hvilket vi synes er urimeligt i vores situation. Vi i Kirkens Korshær Genbrug tilslutter os fuldt ud argumenterne fremført i læserbreve fra Blå Kors Genbrug og Plejehjemmets Venner vedrørende emnet og ønsker også, at dette gebyr for genbrugsbutikker med videre genbehandles i udvalg og byråd.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce