Annonce
Ringkøbing-Skjern

Jobcentret kan ikke raskmelde eller tilkende førtidspension og flexjob: Borgere må vente på vished til efter coronaudbruddet

Kim Ulv Christensen advarer om, at der vil gå tid, før tingene normaliseres i jobcenteret efter coronakrisen. Arkivfoto
Kommunen kan ikke træffe afgørelser i sager om blandt andet sygemelding, flexjob og førtidspension. Sammenlagt med en markant stigende ledighed bliver det dyrt for kommunen, vurderer fagchef.

RINGKØBING-SKJERN: Borgere, der er i jobafklaring eller ressourceforløb samt borgere, der venter på tilkendelse af flexjob eller førtidspension, kan ikke få afklaring. Ligesom borgere, der er sygemeldte og på sygedagpenge, ikke kan raskmeldes.

Det er nogle af konsekvenserne af de mange tiltag, som myndighederne den seneste tid har taget i håbet om at inddæmme coronavirussen.

Det kommer til at have konsekvenser både nu og i fremtiden, mener Kim Ulv Christensen, der er fagchef for beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Der er opstået en situation, som ingen af os er herre over. Vores medarbejdere gør alt, hvad de kan hjemmefra. Jeg er stolt over, at vi har holdt butikken kørende på denne måde. Vi har en bevidsthed om, at det handler om at få tingene normaliseret så hurtigt som muligt, når vi er tilbage ved normale tilstande, men det kommer virkelig til at tage tid. Og så er der også et økonomisk efterspil for kommunen. Det er mange penge, der kommer til at mangle i den kommunale kasse, siger han.

De mange penge, der ifølge Kim Ulv Christensen kommer til at mangle, er blandt andet udgifter til de mange nye ledige, der pludselig er kommet i kommunen.

- Og så er der sager, der trækker i langdrag. I stedet for, at folk bliver afsluttet og for eksempel raskmeldt, kører de stadig på ydelser. Vi har lige fået en forlængelsesregel på sygedagpenge, der betyder, at man automatisk forlænger sygedagpenge med tre måneder. Der er jo offentlig forsørgelse, det kommer til at trække på, siger fagchefen.

Annonce

Vi har en bevidsthed om, at det handler om at få tingene normaliseret så hurtigt som muligt, når vi er tilbage ved normale tilstande, men det kommer virkelig til at tage tid.

Kim Ulv Christensen, fagchef for beskæftigelsesområdet

Må vente på vished

Sygemeldte kan altså ikke raskmeldes, og borgere på må vente med at få afklaring i sager om flexjob, førtidspension, jobafklaring og ressourceforløb.

Det skyldes, at kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam, der behandler sagerne, ligesom mange andre offentligt ansatte er hjemsendte.

- Vi kan ikke træffe myndighedsafgørelser. Det betyder, at vi ikke kan træffe afgørelser, som betyder, at folk kan miste eller gå ned i indtægt.

- Rehabiliteringsteamet er suspenderet i denne periode, og de skal ind over sagerne. Det er et lovkrav. Det er mange mennesker, der er involverede, og det er en enorm logistik at holde dem kørende hele tiden. Bare én aflysning giver et stort problem, og nu står vi altså med flere ugers aflysninger. Det tager flere uger at få op at køre igen, siger Kim Ulv Christensen, der forventer, at der går længe, inden borgerne atter kan opleve samme serviceniveau og sagsbehandlingstid som normalt i kommunens beskæftigelsesafdeling:

- Det er en større og større pukkel, vi skubber foran os, når vi ikke kan træffe afgørelser. Høj ledighed og en masse sager, der bare hober sig op og afventer at komme videre i systemet, fylder meget lige nu. Hvad det kommer til at betyde efterfølgende, må vi se. Der er en pukkel uden lige, og det kommer til at tage lang tid at afvikle det. Det er helt sikkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En 1. april uden narrehat - og det er ikke engang løgn

Du behøver ikke lede længere, kære læser; den er der ikke. Trods datoen kan du roligt regne med, at vi af hele vort journalistiske hjerte står inde for, at de artikler, vi har skrevet til dagens avis og DBRS.dk, er ganske sandfærdige. Traditionen med at narre læserne april er ellers lang og hæderkronet. En af de første aprilsnarre i dansk dagspresse blev bragt af en københavnsk avis, som 1. april 1914 kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent. En af de mest mindeværdige var Roskilde Tidendes aprilsnar i 1976. Hundredevis af borgere stillede sig i kø efter at have læst overskriften "Roskilde Spritfabrik holder lavpris-udsalg på whisky-snaps indtil kl. 17.30 i eftermiddag". Historien lød, at spritfabrikken ved et uheld var kommet til at blande original skotsk whisky med dansk snaps. Spritfabrikken ville sælge blandingsproduktet for en tier per liter, og folk skulle selv medbringe dunke og spande til det, de købte. På Dagbladet har vi gennem mange år ikke haft nogen fast tradition for en aprilsnar. I år var vi dog allerede i februar begyndt at varme ideerne op til at genindføre den; læserne må jo også godt have det sjovt ind imellem. Vinterens voldsomme vandmængder var i spil som et omdrejningspunkt, men helt præcist hvad vi skulle narre læserne april med, var ikke blevet konkret. Det kunne for eksempel være blevet til en historie om, at eleverne på én af de lokale skoler nu blev sendt hjem på ubestemt tid, fordi deres skole var oversvømmet, og at undervisningen indtil videre skulle foregå via Skype. Det kunne måske godt have kaldt et smil frem - engang... Men den historie er ikke rigtig aprilsnar-materiale længere. I det hele taget er det for tiden svært at se det sjove i med vilje at bringe falske nyheder ind i folks daglige nyhedsstrøm. Uanset glimtet i øjet vil vi ikke risikere, at læserne mister tiltroen til det, vi skriver - og når man ser på virkeligheden lige nu, er der desværre alt for meget af den, som i sig selv er grotesk nok til at minde om en aprilsnar. Det skal dog ikke hindre os i stadig at fortælle virkelighedens pudsige og skæve historier; et smil varmer altid, og i krisetider har vi endnu mere brug for det. Men de smil, der er at finde i dagens avis, har altså - ligesom på alle årets andre dage - helt igennem hold i virkeligheden.

Danmark

Live: 59 personer i Sverige er døde med coronasmitte på et døgn

Annonce