Annonce
Indland

Kampagne skal nedbringe handicap fra slagtilfælde

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kampagnen "Stræk, Snak og Smil" skal gøre alle opmærksom på symptomerne ved et slagtilfælde.

Lægerne på de danske hospitaler har mulighed for at forbedre behandlingen af blodpropper eller blødninger i hjernen, og det kan endda gøres uden flere læger eller flere penge.

Til gengæld skal vi alle blive mere opmærksomme på, om folk får et stroke - det man tidligere har kaldt slagtilfælde - så der hurtigt kan blive ringet 1-1-2.

De seneste år er lægernes mulighed for at behandle de såkaldte strokes blevet markant bedre. Men behandlingen er afhængig af, at patienterne kommer ind i tide. Og det sker for sjældent.

Derfor kaster TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning sig ud i en informationskampagne, der skal hjælpe med at gøre symptomerne på et stroke mere kendte.

Og tiden kan lidt groft sagt være forskellen på, om personer, som får et stroke, får varige men og er afhængig af hjælp til alt fra måltider til toiletbesøg resten af livet, eller om de kan vende tilbage til en tilværelse med et job og evnen til at klare sig selv.

Det forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev Hospitals afsnit for blodprop og blødninger i hjernen.

- Hvis folk kommer til behandling i tide, kan man undgå at skaderne bliver vedvarende eller i hvert fald bliver meget milde, så man kan vende tilbage til en hverdag, hvor man ikke har brug for hjælp, siger hun.

- Vi har inden for de senere år fået noget rigtig god behandling. Man skal dog give det inden for ganske kort tid, efter symptomerne er opstået.

Ikke alle, som får et stroke, kan få glæde af de nye behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet skyldes, at de i forvejen får medicin, som vil reagere skidt i sammenspil med behandlingen for et stroke.

Men hvis flere bliver ført direkte på skadestuen umiddelbart efter et stroke, kan op mod hver tredje af de 12.000, der årligt får et stroke, overleve det uden alvorlige men. I dag er det hver femte.

Derfor har TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning udpeget tre symptomer, som kan gøre alle i stand til at spotte et stroke.

- Det er nogle symptomer, der opstår pludseligt. Det kan være, at man ikke kan løfte armen. At man ikke kan tale tydeligt - altså som hvis man havde en kartoffel i munden, eller at man taler sort. Eller man bliver skæv i ansigtet, siger Christina Rostrup Kruuse.

Hvis man oplever en person udvise et af de tre symptomer, skal man straks ringe 1-1-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce