Annonce
Debat

Kaj Munk-teatret i Vedersø: Et tredje mordforsøg på idealisten og martyren Munk?

Digteren og præsten Kaj Munk i sit hjem i Vedersø. Foto: A E Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce

Læserbrev: ”Vi vil gerne åbne Præstegården mere for både danske og internationale gæster, som ikke kender Kaj Munk i forvejen. De, der kommer i dag, de kender historien, og som det er nu, skal man næsten også vide, hvem han var”. Sådan siger den nye direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, Mette Bjerrum Jensen til Dagbladet.

Direktørens plan er, at hele kommunens historiefortælling om 2. Verdenskrig skal flyttes til Kaj Munks Præstegård og indrettes i en tilbygning på det fredede område. Hendes mål er at skabe ”oplevelses-økonomiske museums-attraktioner”.

Hendes idé udspringer formodentlig af hendes økonomiske succes med bunkermuseet Tirpitz. Driften af Vedersø Præstegård gav i 2019 et overskud på 220.000 kr., hvilket for en stor del nok skyldtes manges frivillige arbejde for at bevare mindet om Kaj Munk.

Hvorfor skal overskuddet være endnu større? Og hvad skal det bruges til? Det fysiske mord på Kaj Munk var på Hørbylunde Bakke. Det andet var et forsøg på at myrde danskernes positive opfattelse af ham. Samarbejdspolitikere, hvis arbejde Kaj Munk havde kritiseret skarpt, arbejdede efter krigen ihærdigt på at komme op af den politiske sump ved at trække Kaj Munk ned i den og træde op på ham.


Nazist-løgne kom i Danmark til at overskygge hans betydning som en favnende og internationalt kendt dramatiker og kristen martyr.


Et væsentligt middel var at klistre nazist-løgne på hans eftermæle. Det kom i Danmark til at overskygge hans betydning som en favnende og internationalt kendt dramatiker og kristen martyr. Mordet lykkedes dog ikke, hvilket bevises af Vedersø Præstegårds opblomstring i de sidste to årtier. Det er svært at finde et argument for at knytte et ”krigsmuseum” til Vedersø Præstegård. Mener Mette Bjerrum Jensen, at Verdenskrigen bør have en plads dér, fordi det var tyskere, der myrdede Kaj Munk?

Vil indførelsen af det tyske ikke blive et tredje mordforsøg, fordi en endelig rensning af hans af danskere tilklistrede eftermæle vil blive skubbet langt ud i fremtiden eller helt ud i mørket? I perioden 1932-33 blev dramatikeren Kaj Munks skuespil om troens styrke, Ordet, opført sammenlagt 327 gange på alene skandinaviske teatre. Internationalt er han i dag kendt i mange lande for sine mange skuespil, der omfatter personer lige fra Det gamle Testamentes tid og op til vores. Udlændinge har skrevet doktordisputatser på hans forfatterskab: en tysk (1980), to franske (1986 og 1990) og en amerikansk (1991).

Preben Lerdorff Rye som Johannes i Carl Th. Dreyers film Ordet efter roman af Kaj Munk. Foto: Ritzau/Scanpix

Idealisten Kaj Munk havde martyrsind, hvilket betyder, at han havde et ideal, der betød mere for ham end hans eget liv. Idealet var Kristus, derfor var sandheden altafgørende for Kaj Munk. Hans død var forfærdelig for alle andre end ham selv, for med den satte han, som alle kristne martyrer har gjort, blodstempel på sin sandhed. Og det stempel kan ikke fjernes.

Den 5. december 1943 (en måned før sin død) sluttede Kaj Munk sin prædiken i Københavns Domkirke sådan: ”Kirken har mistet sit næstdyrebareste klenodie. Det dyrebareste, det er Kristus selv, det næstdyrebareste, det er martyrsindet. Ikke at de ville være helte og var bidt af den ærgerrighed, ikke at de var sjælesyge og fandt fornøjelse i selvpinsel, men at de elskede Kristus så højt, at intet offer til ham var dem for stort. Med dette martyrsind overvandt vi engang verden, og uden det vil verden overvinde os.”

Rundt om i verden regnes Kaj Munk for en af det 20 århundredes kristne martyrer. F.eks. indviede man i 2000 et martyrkapel i Strängnäs Domkyrka, Sverige. Hans navn er på en af vægpladerne. Og i en glasmosaikrude i en kirke i Buffalo i staten New York er han afbildet sammen med martyrerne Stefanus, Savonarola og Jan Huus. I flere lande findes hans navn i martyrbøger. Hvad mener Præstegårdens bestyrelse om museumsinspektørens ide, og hvordan vil man reagere?


Sidder bestyrelsen både med mundbind og nathuer, som kan trækkes ned over øjne og øren?


I 2012 foreslog jeg i et brev til præstegårdsbestyrelsen, at man flyttede nordfløjens indgang med foyer og garderobe hen i fløjens nordvest-hjørne og lagde den nuværende foyer og garderobe til foredragssalen og byggede en scene i dens østlige ende. I sit svar skrev den daværende formand, biskop Karsten Nissen, at mit forslag ville blive behandlet på næste bestyrelsesmøde. Jeg hørte intet om behandlingen. I 2016 spurgte jeg den nye formand, biskop Elof Westergaard, om mit forslags skæbne. Han har endnu ikke svaret.

Sidder bestyrelsen både med mundbind og nathuer, som kan trækkes ned over øjne og øren?

Da Kaj Munks livskamp helt igennem var af åndelig art, vil det glæde rigtig mange, om Mette Bjerrum Jensen vil holde Verdenskrigen langt borte fra hans præstegård og i stedet satse på at gøre den til noget unikt i verden. Det kan hun gøre ved at indrette et ”Kaj Munk Teateret” og et lille martyrkapel med en brændende olielampe!

Og ville det ikke være særdeles rimeligt, at netop Danmark var det land i verden, der kom til at vise Kaj Munks minde den største ære?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tarm

Ungersvende ville slå på hinanden

Ringkøbing-Skjern

Mandagens coronatal: 497 nye smittede - tre af dem bor i Ringkøbing-Skjern

Annonce