Danmark

K vil uddanne 1500 nye praktiserende læger - men kan ikke forklare præcis hvordan

Det Konservative Folkeparti vil uddanne 1500 flere læger inden udgangen af 2032. Men det mål kan blive overordentlig svært at nå. Arkivfoto: Michael Bager
De Konservative har i valgkampen lanceret et forslag om at uddanne 1500 flere praktiserende læger inden udgangen af 2032. Men allerede i dag er der ledige uddannelsesstillinger til praktiserende læger, og Mai Mercado kan ikke svare på, hvordan rekrutteringen til de mange nye uddannelsesstillinger skal ske. Det er også uvist, hvordan det sikres, at lægerne etablerer sig, hvor der er behov for dem.

Mai Mercado, dit parti ønsker, at der skal uddannes 1500 flere praktiserende læger inden 2032 - hvor skal de mange læger komme fra?

- Vi vil gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge. Vi vil gøre det muligt, at man både kan have en stilling på sygehuse og være i almen praksis nogle dage om ugen.

Men hvor skal lægerne komme fra?

- De skal uddannes.

Betyder det, at I vil optage flere på medicinstudiet?

- Man skal løbende justere antallet af medicinstuderende. Men først og fremmest skal man gøre det attraktivt at komme ud i en almen praksis. Det, vi typisk ser, er, at jo flere hoveduddannelsesstillinger, der bliver udbudt, jo flere er der, der søger ind. Det er ikke mit indtryk, at der mangler medicinstuderende. Det er ikke det, der er udfordringen. Udfordringen er, at der ikke er nok uddannelsesforløb.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at besættelsesprocenten på hoveduddannelsesforløbet til at blive praktiserende læge i 2017 i Region Nord kun lå på 76 procent - hvordan giver det mening at slå endnu flere ledige stillinger op, når der i forvejen er ledige stillinger?

- Der blev indgået en overenskomst i 2014, som var rigtig hård for de praktiserende læger. Det gjorde, at der var flere hoveduddannelsesstillinger, der ikke blev besat. Hvis man ser over en 10-årig periode, kan vi se, at antallet af udbudte hoveduddannelsesstillinger og antallet af besatte stillinger følges ad. Der kom en langt bedre overenskomst i 2018 - derfor er der stor forventning til, at antallet af læger, der vil søge hoveduddannelsesstillingerne, vil stige.

Tal fra 2018 viser, at der var 123 stillinger slået op i Region Nord og Midt, men der var kun 106 ansøgere til stillingerne. Hvornår regner I med, at antal opslåede stillinger og besatte stillinger kommer til at følges ad?

- Det gør vi, når overenskomsten slår igennem i år. Det er helt klart forventningen, at flere vil søge ind i 2019.

Det tager 11 år at uddanne en praktiserende læge - hvordan skal der kunne uddannes 1500 læger inden 2032?

- Vi skal i gang nu. Vi pressede på i sundhedsreformen for, at der skulle uddannes flere læger, men vi er ikke i mål. Der er ingen, der kan skaffe de praktiserende læger, som mangler lige nu. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan rette op på den ubalance.

Men hvordan skal der kunne uddannes 1500 læger inden 2032?

- Ved at vi gør det mere attraktivt. Vi bliver nødt til at uddanne flere, men her og nu er det ikke tilstrækkeligt, derfor kan vi lave flere introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger på den korte bane. Vi tror ikke på, at en tjenestepligt for læger, hvor man tvangsudsender dem, giver dem en kærlighed til at blive praktiserende læge.

Hvis det skal lykkes jer at besætte alle de nye uddannelsesstillinger, betyder det så, at I vil nægte de personer, der læser medicin nu at tage et andet speciale end almen medicin?

- Det ligger der ikke nogen planer om. Der er rigtig mange læger, der bliver uddannet i dag, som slet ikke arbejder som læge. Til en start kunne vi gøre det så attraktivt, at flere vælger lægefaget til. Det handler ikke om at nægte nogen at uddanne sig til noget andet.

Hvis der er 1500 stillinger, der skal besættes inden 2032, og det i dag er et problem at besætte stillinger, hvordan skal man så besætte 1500 mere.

- Ved at gøre det attraktivt. Når der er en hård overenskomst, bliver det langt mindre attraktivt at blive læge. Det er ikke nok at gøre noget på den korte bane, og det er politisk uansvarligt at lade stå til og ikke forpligte sig til at uddanne flere læger.

Hvis det lykkedes jer at uddanne 1500 flere læger, hvordan vil I så sikre jer, at de søger mod de områder, hvor der mangler læger. og ikke forbliver i de større byer?

- Det kan vi ikke bestemme, og det mener jeg heller ikke, at vi skal. Vi kan gøre det attraktivt at være i landdistrikterne. Selv om vi uddanner flere, kan vi ikke bestemme, hvor de slår sig ned, men vi kan gøre det attraktivt ved at sikre job til ægtefællen og gode skoler - det er hele pakken, vi taler om.

Er det ikke en stor risiko at løbe at uddanne så mange læger, hvis de alligevel bliver i de større byer?

- Der er brug for lægerne uanset hvad. Og jeg vil hellere træffe en beslutning om at gøre det mere attraktivt at få dem ud i landdistrikterne, end at de slet ikke er uddannet. Det mest fatale er, hvis vi ikke gør noget ved den udfordring, der er lige nu.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce