Annonce
112

Kørekortløs 25-årig lånte igen-igen bil af ven

Den 25-årige er blevet taget to dage i streg for at køre bil, selvom han har mistet sit kørekort. Arkivfoto JFM
Deja-vu: Kørekortløs 25-årig lånte igen-igen bil af ven

HVIDE SANDE: Gensynsglæden var næppe stor, da en 25-årig mand fra Hvide Sande for anden gang på to dage mødte en politipatrulje. Tirsdag blev manden standset på Søndervig Landevej bag rattet i en lånt bil, men da han ikke har kørekort, trak politiet nej-hatten på.

Onsdag eftermiddag blev det møde så gentaget, denne gang på Kirkevej i Hvide Sande ved 17-tiden, hvor den 25-årige atter kørte i den lånte bil. Så nu kommer der endnu en sigtelse for kørsel uden førerret.

- Hvis han fortsætter på den måde, ender det med, at han kommer ind at sidde, understreger Jørgen Dalsgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Den 61-årige mand fra Ballerup, som den 25-årige har lånt bilen af, kan også se frem til endnu en bøde for at låne bilen ud til en person uden kørekort. Og fortsætter han med det, risikerer han, at bilen bliver konfiskeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce