Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kølig dansk sommer giver udsigt til højere udbytte - men lavere priser

Hvis vejret fortsat arter sig varer det ikke længe, før høsten er i fuld gang. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Mangelen på sommervarme har været godt for kornavlen. Vurderet ud fra, hvordan afgrøderne netop nu ser ud, lyder vurderingen, at de vestjyske landmænd har en udbytterig høst i udsigt - medmindre man er majsavler.

RINGKØBING-SKJERN: Maj-måneds kulde giver laderne fulde, lyder en velkendt talemåde.

Men når det gælder afgrøderne i Danmark, burde man måske omskrive det til ’dårlig sommer giver fulde lommer’. I hvert fald tegner kornhøsten anno 2019 til at blive både udbytterig og af høj kvalitet, hvis sommervejret – eller mangelen på samme – fortsætter som hidtil.

Det vurderer planterådgiver i Landboforeningen Vestjysk, Karsten Jensen. Derfor er de første landmænd gået i gang med at høste vinterbyggen, og flere forventes at følge trop i løbet af ugen, såfremt prognosen om tørvejr holder stik. De har nydt godt af en dansk sommer, som ellers næppe går over i historiebøgerne på grund af vejret.

- Jeg har ikke nogen høstprognose eller hørt fra dem, der har høstet, men vi vurderer, at afgrøderne ser godt ud i år, så vi er indtil videre optimistiske, siger Karsten Jensen.

- Man kan sige, at for folk og fæ har sommeren måske været ret ordinær, men det har været supergodt for stort set alle afgrøder - undtagen majs. Det har været blandingsvejr og ikke alt for varmt. Det gør, at vores frø og kornafgrøder har rigtig god tid til at lave en fin kernedannelse. De bliver ikke stresset og tvangsmodnet af høje temperaturer og mangel på vand ligesom sidste år, siger Karsten Jensen.

Det kølige vejr giver en langsom modning af kornet og større kerner. Sidstnævnte anvendes ofte som en indikation af kornets kvalitet.

- Så vækstsæsonen har været rigtig fin for vores kornafgrøder, siger planterådgiver Karsten Jensen.

Hvis vejret viser sig fra sin artige side, så forventes det, at man kan gå i gang med høsten af de store afgrødegrupper med vårbyg og vinterhvede i midten af august.

- Vinterbyggen er en mindre del af det samlede kornareal. Men høsten af de større afgrøder som vårbyg og vinterhvede, vil jeg vurdere, går i gang i anden uge af august. Selvfølgelig afhængig af vejr og vind, siger Karsten Jensen som forklarer, at man for år tilbage har oplevet at måtte lade en stor del af kornet blive på marken, fordi det regnede en hel måned i træk.

Annonce

Udsigt til lave priser

Det er ikke kun i Danmark, man har udsigt til en god kornhøst. Også på globalt plan er der gode takter at spore, og med et globalt marked sætter det sine spor på kornpriserne.

- De bliver ikke specielt høje i år. De forventede priser er ret lave, som det ser ud nu. Sammenlignet med sidste år, så regner vi med lavere priser og højere udbytte, siger Karsten Jensen.

Det er en nyhed, der internt i branchen kan være både god og dårlig: God, hvis man som landmand har brug for mere korn, end man selv kan avle, men mindre god for de landmænd, der lever af planteavl.

Malurt i bægeret

Selvom kornet altså trives, så er det ikke alle landmænd, der har lige stor gavn af en forkølet sommer. Særligt for kvægbrugene er majsen vigtig. Men den afgrøde ser mindre prangende ud for tiden.

- Det er sjældent noget, der er så godt, at det ikke er skidt for et eller andet. Den her lidt kedelig, kølige og solfattige sommer har været til gavn for det meste, men til ugunst for majsen. Majsmarkerne mangler sol og varme, så de er bagud med deres udvikling, lyder det fra Karsten Jensen.

- Majsen kan nå det meste af sin udvikling, men det mangler en varmere temperatur og mere solskin for at give et ordentligt udbytte. Men den er ramt af, at vi har en ret ordinær dansk sommer i år, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce