Ringkøbing-Skjern

Kølig dansk sommer giver udsigt til højere udbytte - men lavere priser

Hvis vejret fortsat arter sig varer det ikke længe, før høsten er i fuld gang. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Mangelen på sommervarme har været godt for kornavlen. Vurderet ud fra, hvordan afgrøderne netop nu ser ud, lyder vurderingen, at de vestjyske landmænd har en udbytterig høst i udsigt - medmindre man er majsavler.

RINGKØBING-SKJERN: Maj-måneds kulde giver laderne fulde, lyder en velkendt talemåde.

Men når det gælder afgrøderne i Danmark, burde man måske omskrive det til ’dårlig sommer giver fulde lommer’. I hvert fald tegner kornhøsten anno 2019 til at blive både udbytterig og af høj kvalitet, hvis sommervejret – eller mangelen på samme – fortsætter som hidtil.

Det vurderer planterådgiver i Landboforeningen Vestjysk, Karsten Jensen. Derfor er de første landmænd gået i gang med at høste vinterbyggen, og flere forventes at følge trop i løbet af ugen, såfremt prognosen om tørvejr holder stik. De har nydt godt af en dansk sommer, som ellers næppe går over i historiebøgerne på grund af vejret.

- Jeg har ikke nogen høstprognose eller hørt fra dem, der har høstet, men vi vurderer, at afgrøderne ser godt ud i år, så vi er indtil videre optimistiske, siger Karsten Jensen.

- Man kan sige, at for folk og fæ har sommeren måske været ret ordinær, men det har været supergodt for stort set alle afgrøder - undtagen majs. Det har været blandingsvejr og ikke alt for varmt. Det gør, at vores frø og kornafgrøder har rigtig god tid til at lave en fin kernedannelse. De bliver ikke stresset og tvangsmodnet af høje temperaturer og mangel på vand ligesom sidste år, siger Karsten Jensen.

Det kølige vejr giver en langsom modning af kornet og større kerner. Sidstnævnte anvendes ofte som en indikation af kornets kvalitet.

- Så vækstsæsonen har været rigtig fin for vores kornafgrøder, siger planterådgiver Karsten Jensen.

Hvis vejret viser sig fra sin artige side, så forventes det, at man kan gå i gang med høsten af de store afgrødegrupper med vårbyg og vinterhvede i midten af august.

- Vinterbyggen er en mindre del af det samlede kornareal. Men høsten af de større afgrøder som vårbyg og vinterhvede, vil jeg vurdere, går i gang i anden uge af august. Selvfølgelig afhængig af vejr og vind, siger Karsten Jensen som forklarer, at man for år tilbage har oplevet at måtte lade en stor del af kornet blive på marken, fordi det regnede en hel måned i træk.

Udsigt til lave priser

Det er ikke kun i Danmark, man har udsigt til en god kornhøst. Også på globalt plan er der gode takter at spore, og med et globalt marked sætter det sine spor på kornpriserne.

- De bliver ikke specielt høje i år. De forventede priser er ret lave, som det ser ud nu. Sammenlignet med sidste år, så regner vi med lavere priser og højere udbytte, siger Karsten Jensen.

Det er en nyhed, der internt i branchen kan være både god og dårlig: God, hvis man som landmand har brug for mere korn, end man selv kan avle, men mindre god for de landmænd, der lever af planteavl.

Malurt i bægeret

Selvom kornet altså trives, så er det ikke alle landmænd, der har lige stor gavn af en forkølet sommer. Særligt for kvægbrugene er majsen vigtig. Men den afgrøde ser mindre prangende ud for tiden.

- Det er sjældent noget, der er så godt, at det ikke er skidt for et eller andet. Den her lidt kedelig, kølige og solfattige sommer har været til gavn for det meste, men til ugunst for majsen. Majsmarkerne mangler sol og varme, så de er bagud med deres udvikling, lyder det fra Karsten Jensen.

- Majsen kan nå det meste af sin udvikling, men det mangler en varmere temperatur og mere solskin for at give et ordentligt udbytte. Men den er ramt af, at vi har en ret ordinær dansk sommer i år, siger han.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce