Annonce
Debat

Kærlighed ved første dækspark: Fra en rusten Mazda over grønne tanker til en blank og sort Mercedes

Der skal sparkes mange dæk, altså tænkes mange tanker, før jeg er klar til at købe en ny brugt bil, for den "nye" bil skal helst holde i ti år. Foto: Sisse Fynbo
Annonce

Jeg vil hellere løse en tredjegradsligning end købe ny bil. At købe ny bil er som at lede efter et kinderæg, der ikke findes. Og hovedbruddet begynder hurtigere, end du kan nå at sparke til et dæk, for første punkt er jo, at den skal være billig at købe og billig at holde.

Men er en brugt bil i virkeligheden billigere end en ny på den lange vejbane?

Andet punkt er, at den skal være så grøn som muligt, gerne el eller hybrid. Men den skal også være stor, tryg at køre i og hurtig i optrækket på motorvejen, for vi kører tæt på 25.000 kilometer om året rundt til familiemedlemmer i hele Danmark.

Inden du har set dig om, føler du, at du har behov for to år ekstra på køreskolen for at få styr på hybrid-teknik, batterityper, ladetider, moment, el-abonnementer, ladestandergeografi, el, brint, benzin og diesel i forskellige konstellationer for slet ikke at tale om grønne afgifter...

Når, man så endelig føler, at man har rimeligt styr på den del, så er der lige det med mærket og med garantierne. Er den tyske bil med begrænset garanti i virkeligheden bedre end en fra Sydkorea med lang garanti?

Den slags kan man læse lange artikler om i Motor, som man naturligvis har abonnement på, for man er jo en drømmer, der ville elske at køre rundt i en Aston Martin DB9 eller en Porsche Carrera GT...

Som tekniknørd kan man heller ikke få nok af at læse om Tesla og de nyeste landvindinger på elbil-fronten, og hurtige end man kan nå at spise et æble, drømmer man om Apple Carplay, DSG automatgear og adaptiv fartpilot. Lane assist, automatisk nedblænding og bakkamera kunne vel også være meget rart...

Nå, men den gamle Mazda 5 fra 2006 havde rundet 350.000 km, rusten var begyndt at komme krybende, dieselpartikel-filtret var stået af, motorlampen lyste, og det næste syn var uger væk. Kort sagt. Mazda'en havde booket billet til bilkirkegården.

Vi havde ellers næsten lige givet den kunstigt åndedræt med nye dæk og bremseskiver, for vi elskede stadig den bil, der havde givet os så mange gode oplevelser i det ganske land. Men den var ligeglad. Tændte bare sine dyre lamper i instrumentbrættet og truede også med, at den snart ville have skiftet tandrem og støddæmpere.

Spørg lige, om jeg kender sangen "Før vi fik bil", både forfra og bagfra.

UPS, dyt, dyt: Jeg glemte det vigtigste krav til den nye bil fra fruen; "Den skal være pæn!"

"OK, så jeg kan altså godt glemme alle de gode råd fra de professionelle hjulsparkere i vennekredsen, hvis den foretrukne model ikke er pæn?", "Ja", lød det. Og kvinder bestemmer jo i sidste ende - i hvert fald i mit liv. Så det lagde jeg mig på sinde, da biljagten gik ind.

Hvordan fandt vi så vores nye bil?

Ved et tilfælde, naturligvis! Glemt var alle tankerne om den perfekte kinderægsbil.

På en tur til Sønderjylland, hvor jeg skulle besøge min datter for at yde lidt moralsk støtte i eksamenstiden, kørte jeg lige ind til en bilforhandler i Varde, der havde et par brugte Ford C-Max stående. For den bil, tænkte jeg, levede op til de fleste af vores krav.


Den var prisbillig på den eksklusive måde. Det var kærlighed ved første bildørsklik, og efterfølgende kunne jeg ikke slå den ud af hovedet.


Der stod ganske vist også en dejlig hvid C-Max med ret få kilometer på tælleren. Men når man nu var ude at kigge på prisskilte, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke kiggede lidt til siden også.

Og der stod der så pludselig en sort Mercedes B 200 d fra 2013 med læderindtræk og skinnende blank lak. Den var prisbillig på den eksklusive måde. Det var kærlighed ved første blik, og efterfølgende kunne jeg ikke slå den ud af hovedet.

Fruen fandt den også "pæn", og hun godkendte hurtigt det gode "spark" fra dieselmotoren, som vi var vant til fra Mazda'ens turbodiesel.

Vi prøvede efterfølgende et par Ford C-Max'er og havde også kig på en VW Sportsvan. Vi vil jo gerne sidde højt - "i vores alder". Men vi blev ved med at vende tilbage til B 200, og til sidst fandt vi et billigt eksemplar med tre år og 43.000 kilometer på bagen i Kibæk.

Når noget er billigt, skal man være på vagt, for hvorfor er det nu det? Vores "nye" bil lever op til de miljøstandarder, der gælder i dag, og da det jo i høj grad er genbrug at købe en gammel bil, frem for en ny, kan man vel også forsvare det rent klimaaftryk-mæssigt.

Men fakta er, at mange mennesker frygter, at dieselbiler vil falde mere og mere i unåde i årene fremover. Samt naturligvis, at helt nye biler er ret seje - uanset hvilket brændstof de kører på. Derfor er tre år gamle dieselbiler til at komme til for menneskepenge - også de biler, der har en stjerne på fronten.

Noget helt andet er så, at det rent faktisk er lidt sjovt at skifte fra en gammel Mazda, som ingen nogensinde har vendt sig efter, til et mærke, der tillægges ret meget prestige, og som mange kigger lidt misundeligt efter.

Så nu synger jeg med på "O lord, won't you buy me a Mercedes Benz" - og be'r til, at politikerne vil holde sig fra at lægge ekstra afgift på nyere dieselbiler de næste 10 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Se fotos fra optagelse af tv-serie: Skuespillere klædt på til havnefest i 30 graders varme

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce