Annonce
Indland

Kæreste frifindes for at have skyld i hestehandlers død

Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Retten i Hillerød mener ikke, at der er beviser nok til at dømme kvinde i sag, hvor hendes kæreste døde.

En 43-årig kvinde fra Norge er mandag blevet frifundet for at have skyld i sin kærestes død.

Det oplyser hendes forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Kvinden var tiltalt for legemsangreb under særligt skærpende omstændigheder.

Sagen udspringer af en episode i slutningen af december mellem jul og nytår 2017 på Hovedgaden i Skibby på Midtsjælland, hvor den 53-årige heste- og kreaturhandler Lars Chr. Frederiksen døde.

Ifølge anklageskriftet var de skader, han blev påført, i kombination med svære forkalkningsforandringer af kranspulsårerne og svære forkalkningsforandringer i legemspulsåren, årsag til, at han afgik ved døden.

I anklageskriftet fremgik det desuden, at kvinden efter anklagemyndighedens opfattelse tildelte sin kæreste tre slag eller spark i ryggen samt gav ham adskillige stik i hovedet med en skruetrækker.

Men Retten i Hillerød har ment, at bevismaterialet var for tyndt, og at det ikke kunne bevises, at kvinden havde påført ham de pågældende skader. Derfor er kvinden blevet frifundet.

Retsmedicinerne har vurderet, at skaderne kunne stamme fra en skruetrækker. Man har fundet fire skruetrækkere på matriklen. Alle blev forgæves testet for spor af blod.

- Der er enighed om, at der ingen tekniske beviser er for, at tiltalte skulle være skyldig, og der ikke tilstrækkeligt eller tunge nok indicier til at dømme, lød det fra retsformanden ifølge det regionale medie Sjællandske.

Til Ritzau fortæller kvindens forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen, at sagen har haft et "mærkeligt" forløb.

- Min klient er selvfølgelig ekstremt lettet. Det har været et langt forløb. Det er næsten halvandet år, at hun har gået rundt med sagen over hovedet.

- Men hun frygter selvfølgelig, om Statsadvokaten kunne finde på at anke sagen, siger Jesper Storm Thygesen.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at tygge på, om man vil have landsretten til at kigge på sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce