Annonce
Læserbrev

Kære Søren Elbæk - det kan du da ikke mene?

Læserbrev: Elbæk tvivler på det fornuftige i at få udarbejdet bygningsgennemgang af det gamle rådhus i Skjern!

Det er flot at have den holdning Søren – bare sanere uden først at undersøge, om det nu også er den mest fornuftige løsning. Det kan du da ikke mene?

Jeg tager ikke parti for bevaring af det gamle rådhus contra bygning af Inovest 2 , men du skriver ”vi er meget påpasselige, når vi bruger borgernes penge” – det kan jeg ikke få til at stemme overens med din holdning til manglende tilbundsgående beslutningsgrundlag.

Du må være meget forstandig på byggeri, når du også stiller spørgsmål ved COWI-rapporten fra 2015. Jeg mener at vide, at COWI er et meget anerkendt og velrenommeret rådgivningsfirma – mon ikke vi bør tillægge deres vurdering en vis værdi?

Jeg forstår godt de handlende i Skjern er bange for udviklingen, hvis alle serviceorganer flytter ud på den anden side Ringvejen – det vil helt klart give et grimt ”hul” i handelslivet og samtidig skabe problemer for de ældre borgere, der ikke længere er selvtransporterende. At opførelse af lejligheder er selvfølgelig en mulighed, men jeg tvivler på der kan findes investorer med baggrund i artikler i Dagbladet Børsen hvoraf fremgår, at opførelse af lejeboliger/ejerboliger er blevet overvurderet og nu stort set gået i stå. I flere byer står lejemål tomme, og bygherrerne tilbyder gratis husleje i flere måneder/år blot for at få dem besat og derved få dækket omkostninger til lys/varme. Jeg synes det er tanker der er værd at have med i baghovedet.

Du og dine byrådskolleger bør genoverveje denne sag meget nøje, hvis I fortsat vil nyde borgernes tillid til de beslutninger, der træffes fremadrettet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce