Debat

Kære Niels - glæd dig over Tarms succes

Åbent brev: Niels Rasmussen - Du er nu igen fremme med hvor dårligt det står til med Tarm - jeg forstår ikke, at du, der har boet i Tarm hele dit liv, bliver ved med at nedgøre vores by.

Da Ringkøbing-Skjern Kommune blev dannet, blev det besluttet, at Tarm skulle være Kulturbyen i kommunen, hvilket vi er mange borgere, der gør alt for at efterleve. Vi har Mejeriet og et nyt spændende Kirkehus, hvor der begge steder afholdes mange foredrag og koncerter. Kulturtagene, Melballes Have, Byhaven ved nr. 37, diverse skulpturer rundt i byen, vore skoler, børnehaver, Idrætscenter/Svømmehal og Bowlingcenter - alt fungerer fint og bliver flittigt brugt af borgerne.

Du tænker sikker på forretningslivet - du lever jo stadig i fortiden med de små specialbutikker og at kommunen kan bestemme, hvor Rema1000 må placere sig i vore byer - senest modstand mod placeringen i Skjern. Rema1000 og andre kædebutikker vil selv bestemme, hvor de vil placeres. Hvis du bliver ved med at stritte imod, finder de bare en anden by, der har forståelse for handelslivet i 2019.

Det er altså forbrugerne, der bestemmer, hvilke forretningstyper vi ønsker at handle i. Vi kan ikke diktere, at forbrugerne skal handle i de små specialforretninger. Jeg synes, du skal prøve at se positivt på din fødeby med den status, vi har i dag, i stedet for gang på gang at tale den "ned".

Glæd dig over ABC og Løvbjerg, der hver dag tiltrækker kunder fra Skjern, Ølgod, Nr. Nebel og andre omegnsbyer. Glæd dig over den succes, Søstrenes Vinhandel har i vores by sammen med de øvrige mindre butikker, der stadig lever i bedste velgående. Daglig Brugsen i midtbyen fremstår nymoderniseret og i positiv udvikling. Det står slet ikke så ringe til, som du giver udtryk for.

Vi må bestemt ikke glemme vores Markedsdage, der i sommerperioden besøges af flere tusinde gæster hver onsdag

Jeg tror ikke, de små detailbutikker kan reddes - hverken i Tarm eller andre steder - ved turisternes tilstrømning - heller ikke ved at bygge huse ud i fjorden.

0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger