Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder?

For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet.

Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet.

Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs.

Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser.

Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte.

Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Martin Rosborg. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Voldsom kritik af socialtilsynet i Schuberts Minde-sag: Det lugter af personlig hetz

Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mindreårig pige udsat for seksuelle overgreb af større dreng på Schuberts Minde

Skjern

Fredagen bød på flere færdselsuheld

Annonce