Annonce
Læserbrev

Visionsløs og dårlig udviklingsstrategi at nedlægge biblioteket

Læserbrev: Bevar Tarm Bibliotek! Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår, at Tarm Bibliotek nedlægges for at spare 500.000 kroner. Det er vi flere, der undrer os over! Beboerne i Tarm er nemlig meget glade for deres bibliotek. På valgdagen skrev over 2.700 borgere under på, at Tarm Bibliotek skal bevares, da en lukning vil have meget negative konsekvenser for rigtig mange.

Biblioteket, der i år kan fejre 50 års jubilæum, er en vigtig kulturinstitution med 35.000 besøg og 40.000 udlån årligt. Et dagligt møde- og samlingssted for børn, unge, ældre og alle dem midt imellem. Mange af de ældre bruger bibliotekets computere til internet og avislæsning, og så er det i gåafstand fra ældrecentret Søndermarken. Skolerne har et godt samarbejde med biblioteket, hvor eleverne blandt andet kommer og bliver undervist, samtidig med at det bruges i forbindelse med projekter i undervisningen. Frivillige holder området omkring biblioteket pænt og har endda tilbudt at male den jordslåede stern, hvis Ringkøbing-Skjern Kommune vil lægge stillads og maling til.

Det virker enormt visionsløst at nedlægge biblioteket, særligt når Ringkøbing-Skjern Kommune ved enhver lejlighed i skrift og tale bruger ord som ”nærhed”, ”fællesskab” og ”tæt på den enkelte”. I kommunens plan- og udviklingsstrategi for årene 2019-2022 står der, at ”funktionerne er der, hvor det giver mening for helheden, så byen hænger harmonisk sammen”, og ”god planlægning sikrer tryghed, nærhed og udvikling”. Tænk sig, at man så overvejer at nedlægge den eneste kommunale institution i Tarm, der lige præcis understøtter de værdier! Tarm Bibliotek er endvidere det sidste sted i Tarm, hvor for eksempel Røde Kors Egvad gratis kan bruge lokaler til sit humanitære arbejde.

Med andre ord en rigtig dårlig udviklingsstrategi.

Vi opfordrer på det kraftigste byrådspolitikerne til at genoverveje spareplanerne og skåne Tarm Bibliotek, der i nu fem årtier har været til glæde og gavn for borgere i og omkring Tarm.

Med venlig hilsen Dagplejen, Forældrebestyrelsen på Tarm Skole, Handelsforeningen, Klatretræet, Mejeriet, Menighedsrådet i Tarm, Solstrålen, Søndermarken, Tarm Skole, Ældresagen, Røde Kors Egvad, VGT og Tarm Udviklingsforum

Annonce
Tarm Bibliotek. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce