Annonce
Skjern

Kæmpeordre til lokal husstandsmølle-producent

- Jeg kan fornemme på dem, at det er erfaringen med møllerne, de er gået efter. De er ikke vant til at forhandle med en, som selv ved hvordan tingene virker, og der tror jeg, at det har ramt dem, siger Kurt Østergaard, indehaver af KVA Vind i Astrup. Arkivfoto: Jørgen Kirk

1000 møller til Sydkorea over de næste 10 år. Sådan lyder ordren til KVA Vind i Astrup. 40 års erfaring med vindmøller har været et stort plus i forhandlingerne.

ASTRUP: - KVAs fremtid er sikret, så nu er det bare om at få arbejdshanskerne på!

Ordene kommer fra Kurt Østergaard, grundlægger og ejer af KVA Vind i Astrup.

Efter et års forhandling er det nu lykkedes at lande en kæmpeordre til Sydkorea, der betyder, at der i de kommende 10 år skal sendes omkring 1000 husstandsmøller afsted til Sydkorea, hvor de skal skaffe elektricitet fra vinden.

På tirsdag kommer en delegation fra det sydkoreanske energiselskab KOEN til Astrup, hvor de formelle papirer skal underskrives.

KOEN har været på udkig efter en mindre vindmølle, som kan bruges i de egne, hvor der ikke kan sættes store møller op, og hvor det heller ikke er muligt at få strøm fra havmøller.

Energiselskabet har søgt blandt mange producenter i hele verden, men det er altså den mindste danske producent, der løber med ordren.

KVA er som den eneste godkendt til at levere til energiselskabet, som investerer for statslige midler. Alene det er en kæmpe blåstempling. Det asiatiske marked er meget svært at komme ind på, men det kan blive et adgangstegn med meget høj vægt, når de øvrige asiatiske lande skal investere i vindkraft.

På den koreanske halvø sker der i disse år mange ting, som kan blive afgørende. Nordkorea er begyndt at tø op i forhold til omverdenen, og hvis den positive udvikling fortsætter, vil der i Nordkorea blive behov for et bedre elektricitetsnet, hvor vindmøller kan komme til at udgøre en hjørnesten.

Annonce

Gode erfaringer

Egentlig er det bemærkelsesværdigt, at Sydkorea kigger mod Astrup for at finde en vindmølle.

Da Kurt Østergaard begyndte vindmølleproduktionen for år tilbage, var det med møller, der delvist var importeret fra Kina.

Siden udviklede KVA Vind en dansk mølle, men det blev et godt grundlag for at forstå det asiatiske marked. Kvaliteten og holdbarheden kunne nemlig være svingende.

- Vi lærte, hvilken erfaring de havde med vindmøller, og det var ikke ret meget. Vi er blevet klogere, og det koster at lave kvalitet. Men de er også villige til at betale for det, forklarer Kurt Østergaard.

Det er 40 år siden, Kurt Østergaard begyndte at eksperimentere med vindmøller, og det var i en tid, hvor der ikke var en manual, man kunne bygge efter.

Han fik en masse viden hos Herborg-smeden Karl Erik Jørgensen, der altid stod fast på, at man skulle bygge en mølle så overdimensioneret, så den kunne klare alle vejrforhold.

Karl Erik Jørgensen solgte senere sit koncept til Vestas, men de praktiske erfaringer fra Herborg tog Kurt Østergaard med sig, da han selv skulle udvikle den mølletype, der nu skal til Sydkorea.

- Jeg kan fornemme på dem, at det er erfaringen med møllerne, de er gået efter. De er ikke vant til at forhandle med en, som selv ved, hvordan tingene virker, og der tror jeg, at det har ramt dem.

Ordren kommer i øvrigt på et godt tidspunkt. Markedet for husstandsmøller i Danmark har stået stille længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce