Annonce
Danmark

Kæmpe sølvskat fundet ved cykelsti

Mængder af moneter, og de har ligget i jorden i 600 år. Her kigger arkæolog Kasper Terp Høgsberg på sit fund. - At gøre sådan et fund er once in a life time, det sker aldrig igen for mig, forudser han. Foto: VejleMuseerne
VejleMuseerne har den seneste uge gravet en af landets største skatte af middelaldermønter frem. Det kan ende med over 1000 mønter

Vejle: Indtil mandag 30. september var Vejle en tom hvid plet på landkortet, når det handlede om skattefund fra middelalderen. Sådan er det ikke længere.

I en skrænt få meter fra en cykelsti op ad Uhrhøjbakken har VejleMuseerne pillet mindst 800 mønter fra årtierne omkring år 1400 frem.

En stor klump af fundet er til konservering, og det kan bringe antallet af mønter over 1000. Dermed ligger Vejle til en placering som nummer tre til fem på alletiders liste over skattefund fra denne periode.

Da mønterne vejer omkring et gram stykket, er der op mod et kilo sølv i fundet. Lødigheden er omkring 80 procent, mens resten er kobber. I mønternes samtid har man kunnet købe 25 tønder byg eller 10-11 fedekøer for møntsækkens indhold.

Annonce
Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler.

Kasper Terp Høgsberg

Det var fuldstændig vanvittigt

Det var arkæolog Kasper Terp Høgsberg, der gravede skatten frem. Han fortæller, at VejleMuseerne det seneste par år har fået indleveret løse mønter. Da der så for tredje år i træk dukkede en mønt op fra samme sted, besluttede arkæologerne at rykke ud med en detektor.

- Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik så mange signaler i ørerne, og der blev ved med at komme flere og flere og flere. Punkterne lå så tæt, at det gik ind over hinanden. Jeg måtte opgive at grave og bare følge sporet op ad stien, indtil der kom færre signaler, og dét, der bippede, kun var ølkapsler. Så vendte jeg om for lokalisere kildestedet. Her er en sæk mønter i en krukke en gang blevet gravet ned i skrænten, fortæller han.

Årsagen til fundet skal nok findes i, at der er lagt et nyt gruslag på stien for et par år siden. Måske har en maskine påkørt skrænten, så regnen er begyndt at vaske mønterne ud. Den seneste mønt er netop fundet i kølvandet på forrige weekends skybrud.

Handelskrigen med hansestæderne

Den ældste mønt er fra 1380 og den yngste fra 1424. Mønterne har været i omløb i længere tid, ser man af sliddet på dem. Derfor vurderer arkæologen, at de er gravet ned et sted mellem 1424 og cirka 1440.

- Det var den periode, hvor den danske kongemagt havde en handelskrig med hansestæderne. Kongen, Erik af Pommern, ville helst handle med Holland og England og insisterede på, at man brugte hans mønter. Men med tiden dalede tilliden til kongens mønt i takt med deres lødighed. Det var for fristende at fuske med sølvmængden i hver mønt for en økonomisk presset konge. Derfor falder andelen af danske mønter i skattefundene fra denne tid. De afløses af tyske mønter fra tyske byer som Stralsund, Lübeck, Rostock, Wismar, Hamborg og Hannover. Med dette fund kan vi nu placere også Vejle i denne handelssammenhæng, forklarer Kasper Terp Høgsberg.

Vejle i top-5

At finde en skat blot halvanden kilometer fra bycentrum er sjældent. Men da møntsækken blev gravet ned i 1430'erne, befandt den der gjorde det sig udenfor byen.

Det aktuelle sted er dog ikke så underligt. Jellingvej er en gammel vej til og fra Vejle. Når man kom fri af bakkerne og ud i nærheden af Jelling, så var man ikke langt fra sidevejene til Hærvejen.

Det aktuelle fund bør være en seriøs kandidat til top-10-listen over arkæologiske fund i Danmark 2019, mener arkæolog ved VejleMuseerne Kasper Terp Høgsberg. Antallet af mønter er ikke opgjort. Der er minimum et stykke over 800. Men en stor klump af fundet er gravet op samlet og skal pilles fra hinanden på et laboratorium. Heri kan være op til 200 mønter ekstra. I så fald er man over 1000 styk. Topplaceringen er udenfor rækkevidde. Den har Svendborg med 3830 fra Møllegadefundet.

Men nummer tre over de antalsmæssige største møntfund fra denne tid er Nakskov med 941. Derefter følger Helsingør med 892 og Tinning Skov nordvest for Aarhus med 320 styk. Vejle er dermed sikker på en klar femteplads.

Uforudset og pludselig død

Måske har en udenlandsk købmand deponeret sin formue et sikkert sted, fordi man heller ikke den gang fik rente i banken. Beløbet er så stort, at det må være en handelsmand, og han har været usikker på, hvad der ventede ham ved Vejles byporte.

Den forsigtighed var der god grund til. At deponenten ikke vendte tilbage efter sin formue, er der jo en åbenlys årsag til: Uforudset og pludselig død.

Fundet udstilles på VejleMuseerne i efterårsferien.

Sådan begyndte arbejdet. Ud fra løse fund i tre omgange begynder arkæologen at "kigge på jorden" med en metaldetektor. Efter fire meter måtte han stoppe opgravningen, for der var alt for mange mønter, der gav udslag. Foto: VejleMuseerne
Dér er der en mønt. Og dér. Og dér. Foreløbig er tælleren stoppet på 803 sølvmønter med en lødighed på 80 procent. En stor klump undersøges hjemme på museet, og her kan komme endnu et par hundrede. De er helt tynde, maksimalt to centimeter i diameter og vejer typisk et gram pr. styk. Foto: VejleMuseerne
Denne klump med resten af den krukke, som pengesækken var gravet ned i, skal undersøges hjemme på museet. Forventningen er, at her kan gemme sig op til 200 ekstra mønter. Foto: VejleMuseerne
Der er én god ting ved, at mønterne ikke er af rent sølv. "Devalueringen" i form af 20 procent kobber har været med til at bevare rester af den sæk, mønterne lå i, og som blev puttet i krukken før nedgravningen. Foto: VejleMuseerne
Hjemme på kontoret skal mønterne forsigtigt børstes. De har ligget godt og er relativt pæne. Foto: VejleMuseerne
Efter rengøring skal mønterne sorteres og bestemmes efter type og alder. Den ældste mønt, der hidtil er opdaget i Uhrhøjskatten, er fra 1380, og den nyeste er fra 1424. Efter 1424 og inden midten af 1400-tallet er mønterne gravet ned. Foto: VejleMuseerne
Uhrhøjskatten har været en formue i sin tid. Man har kunnet købe 25 tønder byg eller cirka 10 fedekøer for mønterne. Foto: VejleMuseerne
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce