Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kæmpe lår og overarme: Nordens stærkeste juniorer gav den gas i Videbæk

Juniorstyrkeløfter Mickel Dahl Flensborg løfter her 285 kilo i squat ved NM i Videbæk. Foto: Mads Dalegaard
Videbæk Styrkesport var denne weekend vært for sit første internationale stævne, da Nordens stærkeste juniorer dystede om mesterskab og pokaler i de klassiske discipliner squat, bænkpres og dødløft.

Videbæk: Høj musik pumper ud af højttalerne og kulørte lamper blinker i takt.

Styrkeløfter Mickel Dahl Flensborg fra Tårnby nærmer sig podiet med en robotagtig gang, og gør sig kort efter klar til at lægge vægtstangen på nakken for at gennemføre sit første squat i 3-kampen.

Kort forinden har to stærke mænd lagt alle deres kræfterne i at snøre hans knæ ind i sort- og gulstribet elastikbind. Det er så stramt at den unge styrkeløfters lår og knæ hurtigt får et blåligt skær. Også dragten er stram. Faktisk siges det at styrkeløfterne må iklæde sig plastikposer for at få det hele til at glide letter i omklædningen. Og de skal også have hjælp til at få skulderstropperne af og på.

Velkommen til de nordiske mesterskaber for juniorer og subjuniorer i Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Det er første gang nogensinde at den lokale styrkeløfterklub prøver kræfter med et internationalt stævne. På førstedagen fredag gik alt glat, og lørdagen tegner lige så god, lyder vurderingen Henning Thorsen, der er kasserer i klubben.

- Lige bortset fra at deltagerne roder i træningslokalet, hvor deltagerne varmer op. Det flyder med vægtskiver, talkum og skrald. Vi har fire mand til bare at rydde op. Det er irriterende. Til nogle stævner er der faktisk store bøder, hvis man ikke rydder op efter sig. Det burde vi nok også have haft her, siger han med et skævt smil.

Klubben har allieret sig med hjælpere fra både Aarhus og Randers, så der er frivillige nok til de mange opgaver, som skal løses til det internationale stævne med deltagere fra alle de nordiske lande.

Henning Thorsen er selv garvet styrkeløfter og international dommer. Det er lykkedes ham at smitte sin datter Birgitte med interessen for styrkesport. Det er godt nok et stykke tid siden, hun selv var i træningslokalet, men hun er international domme, som sin far, og de to rejser sammen til stævner i udlandet.

Farmand, der har rundet de 60 og dermed har fået mulighed for at kæmpe i en ny aldersklasse, har efter syv år genoptaget karrieren. I foråret tog Henning og Birgitte turen til Rumænien til EM. Henning som deltager og Birgitte som dommer. Et maveonde endte dog med at ødelægge Hennings comeback.

- Det var rigtig ærgerligt at ligge på hotelværelset og se, at den nye europamester vandt med min startvægt, fortæller Henning Thorsen, der har sat sig et nyt mål.

Til oktober sætter far og datter kursen mod Sydafrika, hvor der skal holdes VM. Her satser Henning Thorsen på et god resultat og at han kan klare 200 kilo i både squat og dødløft og 170 kilo i bænkpres. Det er godt nok et pænt stykke fra de personlige rekorder fra storhedstiden.

- Men de andre gamle er heller ikke så stærke længere, griner han.

Juniorløfteren Mickel Dahl Flensborg strækker en knytnæve i vejret, efter at have klarer 285 kilo i squat. Det stramme knæbind bliver løsnet, og næste styrkeløfter gør sig klar i kulissen. Nordens stærkeste juniorer kæmper videre mod pokalerne og mesterskabet. Bænkpres og dødløft venter forude.

Annonce
Der er rift om vægtskiver og talkum i opvarmningen. Foto: Mads Dalegaard
Kasserer i Videbæk Styrkesport, Henning Thorsen er international dommer og på vej mod et comeback til konkurreceløft. Til oktober tager han til VM i Sydafrika. Foto: Mads Dalegaard
En flok hjælpere står klar til at gribe ind, hvis styrkeløfterne ikke kan klare vægten. Foto: Mads Dalegaard
Det kræver en stærk mand at stramme elastikbindet om knæene, der er så stramt, at løfterne har svært ved at gå. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce