Annonce
Erhverv

Kæmpe feriecenter i Søndervig skal opvarmes ved hjælp af iskoldt vand

På dette billede er den kommende varmecentral afbilledet til højre. Billedet er hentet fra et bilag om sagen til seneste møde i teknik- og miljøudvalget.
Ringkøbing-Skjern Forsyning og Lalandia har indgået samarbejde om bæredygtig varme til badelandet, der udnytter energien i den store drikkevandsledning til Hvide Sande og Holmsland Klit. Det sker ved hjælp af en varmepumpe.

SØNDERVIG: Når Lalandia åbner dørene i 2022, skal badelandet og feriecentret bruge masser af varme. Den skaffes til veje på en helt unik måde, nemlig ved at hive varmen ud af vandet i den store ledning, der i forvejen forsyner Hvide Sande og hele Holmsland klit med drikkevand.

Lalandia og Ringkøbing-Skjern Forsyning, der ejer drikkevandsledningen, har indgået et enestående samarbejde om bæredygtig varme til badelandet, og efter byrådets godkendelse tirsdag eftermiddag, er ikke bare Lalandia men også forsyningen klar til at gå i gang.

Oprindeligt var planen, at Ringkøbing Fjernvarme skulle etablere et værk mellem Søndervig og Kloster baseret på solvarme og eventuelt kombineret med biomasse og elvarmepumper. Værket skulle levere varme til ferieparken og samtidig sætte gang i skiftet på værket i Kloster, der skal gå fra naturgas til brug af elvarmepumpe.

Men for cirka et år siden trak fjernvarmen sig fra aftalen, blandt andet fordi det trak ud med en tilladelse til Lalandia, og fordi fjernvarmeværket mistede troen på projektet, og i stedet valgte at satse på en anden løsning i Kloster.

Annonce
Sådan kommer værket til at se ud. Illustrationen er hentet fra et bilag til teknik- og miljøudvalgets seneste møde.

Forsyningen ind

I stedet kom Ringkøbing-Skjern Forsyning ind i billedet, fortæller bestyrelsesformand, byrådsmedlem Helge Albertsen (S).

- Vi har aldrig før været involveret i et varmeforsyningsprojekt, men det falder helt i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi om at være en grøn kommune. Lalandia i Søndervig kommer til at betyde meget for kommunen i form af turisme og arbejdspladser, så vi er som forsyningsvirksomhed stolte af at kunne bidrage til den fortælling med en løsning, der tænker klima og bæredygtighed ind, siger Helge Albertsen.

Planen er, at der i forbindelse med etableringen af Lalandia også opføres en varmecentral til opvarmning af center- og hotelbebyggelsen. Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning, der står for opførelsen af varmecentralen, og Lalandia køber varmen herfra.

Helge Albertsen understreger, at aftalen ikke betyder nogen risiko for forsyningens øvrige kunder.

- Projektet skal hvile i sig selv, og i prisen på den varme, Lalandia aftager, er omkostningerne ved at opføre og drive centralen indregnet, fastslår han.

Kendt teknologi

Men hvordan kan drikkevand, der i forvejen er koldt, levere varme til et stort badeland og feriecenter? Det hænger sammen med den proces, der kaldes varmepumpning - at der ved hjælp af en varmepumpe kan flyttes varme fra et sted med en lav temperatur til et andet med højere temperatur.

- Selv om vandet er koldt, så kan der stadig hives en smule varme ud af det. Når der så føres store mængder vand gennem røret, bliver det pludselig en meget stor energimængde, der via en varmepumpe giver nok effekt til at opvarme Lalandia, forklarer forsyningschef ved Ringkøbing-Skjern Forsyning, Søren Jakobsen.

Selve teknikken er velkendt og velafprøvet; men ideen om at udnytte drikkevandet til opvarmning er ny, siger Helge Albertsen.

- Det kan meget vel blive et forgangsprojekt, ikke bare i Danmark men i hele Europa, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce