Indland

Jysk Fynske Medier i spidsen for nyt samarbejde: Provinsmedier vil overtage Radio24syv

Foto: Finn Årup Nielsen / CC BY-SA 4.0
Syv mediehuse, heriblandt Jysk Fynske Medier, går sammen og byder på FM4-licensen, som Radio24syv i dag sender på. Mediernes mål er at skabe en bedre balance mellem lokalt og landsdækkende indhold på kanalen.

Syv provinsmedier fordelt over hele landet melder sig i samlet flok klar til at overtage Radio24syvs radiokanal til november, hvor sendetilladelsen udløber. Mediehusene i sammenslutningen, der blandt andre tæller Jysk Fynske Medier, ønsker at lave en radiokanal, der med udgangspunkt i provinsen kan bidrage med nyheder, debatter og arrangementer i hele landet.

De syv mediehuse er udover Jysk Fynske Medier Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Flensborg Avis og Radio ABC. Dermed lever sammenslutninger af medierne i høj grad op til de politiske intentioner om at placere radioen udenfor København og tilbyde et indhold, der dækker regionale og lokale interesser.

- Der ligger et stort stykke arbejde foran os. Men vores ambition er at styrke demokratiet gennem en meget bredt funderet radiokanal. Der er ingen tvivl om, at det landsdækkende stadig skal fylde, men vi har en forventning om at lave en bedre balance mellem det landsdækkende og det lokale, siger Bjarne Munck, viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier, som bliver hovedaktør i konsortiet.

Jyllands-Posten vil levere indhold

Mediehusene får opbakning af Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus, hvor Jyllands-Posten kan blive leverandør af indhold på en række områder. En opbakning administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, ser positivt på.

- Vi kommer fra mediehuse, der traditionelt bliver opfattet som konkurrenter. Her går vi sammen om at at tilbyde danskerne et nyt talerør i form af en radio med bred forankring i provinsen. Vi vil som minimum etablere radiostudier i Aarhus, Odense, Vejle og København, siger Jesper Rosener.

Hos de øvrige mediehuse i sammenslutningen er der også begejstring for det nye samarbejde.

- Det er endnu et stærkt signal om, at vi I de regionale og lokale medier forstår at samarbejde og løfte i flok. Udover JFM var ingen af os hver for sig i stand til at løfte sådan en opgave, siger Alex Nielsen fra Herning Folkeblad.

Public service for 700 millioner kroner

De syv mediers ansøgning skal afleveres inden sommer, og hvis de vinder udbuddet, står de for radiokanalen fra 1. november. Bjarne Munck erkender, at det vil blive en kort proces fra modtagelsen af sendetilladelsen og til radiokanalen går i luften. Men han er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

- Det vil være omkring sommer, vi får en pejling på, om vores ansøgning bliver godt modtaget, som vi forventer. Vi går ydmygt til opgaven, men har stor tillid til vores evner og forventer, vi kan gøre det mindst lige så godt, måske endog bedre end Berlingske datterselskabet Berlingske People, som driver Radio24syv, siger han.

Det endelige udbudsmateriale er endnu ikke offentliggjort, men der vil sandsynligvis følge i omegnen af 700 millioner kroner fordelt over 8 år i public service midler med radiokanalen, forklarer Bjarne Munck.

- Vi kender ikke beløbet med sikkerhed. Der er lagt op til en nedtrapningsordning, og det er vi meget interesserede i at læse mere om i udbudsmaterialet. Det er afgørende, hvor meget økonomien vægtes frem for indholdet. Vi har ambitioner om indhold på et højt niveau, men hvis der ikke er penge til det, vil vi ikke lægge navn til det. Vi vil også se, hvilke krav der måtte være udover taleradio på indholdssiden, når udbudsmaterialet frigives.

Ligesom økonomien i udbuddet endnu ikke er kendt, er de øvrige betingelser det heller ikke. Det er derfor uvist, om der kommer krav om, at det udelukkende skal være taleradio ligesom det nuværende Radio24syv, eller om der må spilles musik, og hvor meget i så fald. Der er også lagt op til, at der fremadrettet kan blive mulighed for at få kommercielle indtægter gennem kanalen.

- Men i hvilket omfang, det bliver en mulighed, kommer forhåbentlig til at fremgå af udbudsmaterialet, siger Bjarne Munck.

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce