Annonce
Erhverv

Jysk erhvervsskole: Flere jyder burde blive håndværkere

Direktør Allan Kortnum kunne godt ta' en slapper, for Herningsholm har nået sine elevmål. Men han vil gerne uddanne endnu flere midt- og vestjyder for at hæve landsgennemsnittet. Foto: Herningsholm
Hvis 30 procent af danske unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så bør målet for Midt- og Vestjylland være mindst 40 procent, lyder det fra Herningsholm.

HERNING: Landbruget omtaler stolt Midt- og Vestjylland som ”hele Danmarks spisekammer”, for det er her, de største landbrug er.

Det er også i Jylland, at mange af de store industrivirksomheder ligger, side om side med flere af landets største entreprenørvirksomheder.

Når erhvervsstrukturen nu engang er sådan, så burde der også være forholdsmæssigt flere unge i særligt Midt- og Vestjylland, som vælger en erhvervsuddannelse, så vi kan holde hele Danmark kørende.

Sådan lyder den simple logik fra Allan Kortnum, der er direktør for Midtjyllands største erhvervsskole, Herningsholm.

Han kunne ellers læne sig tilbage med et veltilfreds smil, for cirka 24 procent af de unge i Herning Kommune og 28 procent i Ikast-Brande Kommune vælger en erhvervsuddannelse, og dermed er Herningsholm allerede nu der, hvor man kan sætte kryds ved det politiske mål for 2020, som siger, at mindst 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

- Vi er tæt på vores mål, og selv om målet stiger om fem år, så skal vi nok nå det også. Men man skal huske, at i universitetsbyerne, for eksempel Aarhus og København, ligger man nede omkring 10 procent. Så hvis vi skal nå det nationale mål om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så skal vi her i Midt- og Vestjylland løfte rigtig højt og formentlig have 40 procent som mål. Der er simpelthen brug for at differentiere målsætningen med udgangspunkt i erhvervsstrukturen, forklarer Allan Kortnum.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Herningsholm uddanner elever inden for handel/kontor/detail, byggefag, landbrug, industriens område, 10. klasse og gymnasieuddannelserne HHX og HTX.

De fleste af skolens elever kommer fra Herning og Ikast-Brande kommuner for at få enten en merkantil eller teknisk eksamen på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Derudover tiltrækker skolen elever i en afstand af cirka 100 kilometer til mere specialiserede uddannelser såsom eksempelvis elektriker, VVS, murer, frisør, tandklinikassistent eller landmand.

Herningsholm er desuden et af kun tre steder i landet, hvor man kan blive uddannet cykel- eller motorcykelmekaniker.

Skolen beskæftiger 420 ansatte, som årligt underviser cirka 10.000 elever på uddannelser og kurser, svarende til 2500 fuldtidsstuderende (”årselever”).

Som noget nyt kan lokale 10. klasse-elever også gå på Herningsholm sådan, at overgangen til en ungdomsuddannelse bliver meget lettere.

Læs mere på www.herningsholm.dk.

Bør være kongevejen

Indtil videre går det den helt rigtige vej: På kun to år har Herningsholm øget optaget på ”Grundforløb 1” – altså de elever, der kommer direkte fra folkeskolen – fra 201 til 314. Det er en stigning på over 50 procent. Også på ”Grundforløb 2”, som typisk er lidt ældre elever, er der sket en stor stigning i elevtallet.

- Det er meget positivt, og indtil videre har vi kapaciteten til det. Vi er dog ved at udvide lidt, men det går, og vi skal nok klare det, forsikrer direktøren, som også glæder sig over, at lokale 10. klasse-elever nu også kan gå i skole på Herningsholm og derved har bedre chance for at få øjnene op for en erhvervsuddannelse.

- Det er stadig over 70 procent, som vælger gymnasievejen. Erhvervsuddannelsen bør ellers være ”kongevejen” for de unge, for det er en rigtig god indgang, hvis man for eksempel gerne vil arbejde inden for design, ingeniørfaget eller markedsføring. Det gør en forskel, at man ved, hvordan håndværket er, siger Allan Kortnum.

Tre gode grunde

Han arbejder sammen med sine kolleger og arbejdsgiverne for at udbrede budskabet om de tre gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelse:

- Vi skal væk fra den gamle forestilling om, at ”bare hænderne er skruet rigtigt på, så kan du blive håndværker”. Det er helt anderledes krav, der bliver stillet i dag. Nej, en erhvervsuddannelse handler om tre ting: Det er den direkte vej til det gode job med en god løn. Det kan også være den direkte vej for den, der gerne vil være iværksætter, for du lærer jo et håndværk. Men det er også en god vej til videreuddannelse, og her skal vi især fremhæve EUX, hvor man kombinerer en gymnasieuddannelse med en erhvervsfaglig uddannelse. Så er alle døre åbne, siger Allan Kortnum og fremhæver statistik, som viser, at 20 procent af de faglærte vælger at læse videre.

Det nye skoleår er lige begyndt på Herningsholm. Har man endnu ikke valgt en uddannelse, så er landbrugselever i skyhøj kurs. Men også inden for smede- og VVS-faget er der for tiden stor mangel på arbejdskraft og altså også gode muligheder for en læreplads.

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Dansk gymnastiktøj er et eksport-hit

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Læserbrev

Læserbrev fra fire lokale rektorer: De unge er pressede - pas på dem

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce