Annonce
Sport

Juventus-boss fastholder ønsker fra omstridt CL-model

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Ifølge Juventus-præsident Andrea Agnelli er et forslag om Champions League-ændringer "stadig interessant".

Et forslag med væsentlige ændringer af Champions League fra 2024 er ikke fejet helt af bordet på trods af modstand fra klubber og nationale ligaer.

Det understreger Juventus' præsident, Andrea Agnelli, på et pressemøde tirsdag i forbindelse med sammenslutningen af europæiske klubbers (ECA) generalforsamling i Geneve, skriver Ekstra Bladet.

Ud over at være præsident i Juventus er italieneren præsident for ECA.

- Jeg synes ikke, at vores forslag, som vi efter aftale lod Uefa fremføre, blev hørt godt nok. Det handler ikke om de store klubber mod de små. Vi er en enhed, og vi har et sammenhold omkring fodbolden.

- Om det er det, vi ender med at vedtage, er ikke sikkert. Men det er helt afgørende for os, at vi får flere europæiske kampe og en fair adgang til turneringen, siger Agnelli ifølge avisen.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der står bag turneringen, fremlagde i foråret en række mulige ændringer, som vil gøre Champions League til en mere lukket turnering med op- og nedrykning.

Forslaget indebar, at hele 24 af de 32 deltagende hold i gruppespillet automatisk vil deltage i den efterfølgende sæson, hvilket vil tilgodese de største europæiske klubber.

Udvidelsen vil betyde, at antallet af gruppekampe stiger fra seks til 14, og det kan blive en stor udfordring med tanke på den kampkalender, vi kender i dag.

Agnelli mener dog, at der kan findes en løsning på problemet. Adspurgt hvornår der kan finde plads i kalenderen, siger han:

- Fra januar til december.

Den danske mesterklub, FC København, har også været til stede ved generalforsamlingen i den schweiziske by de seneste dage.

FCK er kommet med sit eget forslag til en ny struktur. Det forslag er baseret på kvalifikation gennem resultaterne i den nationale liga. Samtidig skal den enkelte klubs europæiske resultater gennem ti år tælle med.

Med det system ville FCK være gået direkte til playoffrunden om en plads i Champions League-gruppespillet i denne sæson

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce