Indland

Jurist: Muligheder for at opløse demoer er begrænsede

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Paludan varsler nye demonstrationer. Politiets mulighed for at ændre på det begrænsede, siger jurist.

Det er kun i helt særlige tilfælde, at politiet har mulighed for at afblæse demonstrationer, som dem Rasmus Paludan har varslet.

Det fortæller jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia.

I Danmark er der ytrings- og forsamlingsfrihed, og netop derfor er myndighedernes muligheder for at gribe ind underlagt begrænsninger.

Politiet kan flytte en demonstration, hvis der er begrundet frygt for betydelig fare for den offentlige orden. Men politiet skal stadig lægge stor vægt på forsamlingsfriheden.

- Helt at forbyde eller opløse demonstrationer, kræver som udgangspunkt at faren udgår fra demonstrationen selv, mens det kun er i nødstilfælde, at man kan skride til et sådant middel, hvis volden kommer fra moddemonstranter, siger han.

Trods voldsomme optøjer i København efter en demonstration søndag har Rasmus Paludan, der har stiftet det islamkritiske parti Stram Kurs, varslet nye demonstrationer.

Men selv om der var uroligheder er det ikke sikkert, at politiet kan nægte et tilsvarende arrangement i at finde sted, påpeger Mchangama.

- Det bør ikke være sådan, at man for eksempel på Nørrebro kan sige, at hver gang, der kommer nogle med holdninger, som vi ikke bryder os om, så brænder vi byen af, så politiet ikke vil beskytte demonstrationer, siger han.

- Når truslen ikke udgår fra den, der demonstrerer, skal der meget til, før man siger, at vedkommende ikke kan bruge sine rettigheder.

Politiet kan dog vælge at flytte en demonstration, hvis man eksempelvis vurderer, at der en begrundet frygt for at man ikke kan beskytte en forsamling mod moddemonstranter, påpeger han.

Mandag har partistifteren varslet en demonstration i Albertslund, og tirsdag skal han efter planen igen demonstrere på Blågårds Plads Nørrebro i København.

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at ytrings- og forsamlingsfrihed ikke handler om, hvorvidt man sympatiserer med dem, der benytter sig af det.

- Rettighederne gælder også for dem, man er allermest uenig med, og som store dele af befolkningen opfatter som provokatører, siger Mchangama.

/ritzau/

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper