Indland

Jurist: Muligheder for at opløse demoer er begrænsede

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Paludan varsler nye demonstrationer. Politiets mulighed for at ændre på det begrænsede, siger jurist.

Det er kun i helt særlige tilfælde, at politiet har mulighed for at afblæse demonstrationer, som dem Rasmus Paludan har varslet.

Det fortæller jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia.

I Danmark er der ytrings- og forsamlingsfrihed, og netop derfor er myndighedernes muligheder for at gribe ind underlagt begrænsninger.

Politiet kan flytte en demonstration, hvis der er begrundet frygt for betydelig fare for den offentlige orden. Men politiet skal stadig lægge stor vægt på forsamlingsfriheden.

- Helt at forbyde eller opløse demonstrationer, kræver som udgangspunkt at faren udgår fra demonstrationen selv, mens det kun er i nødstilfælde, at man kan skride til et sådant middel, hvis volden kommer fra moddemonstranter, siger han.

Trods voldsomme optøjer i København efter en demonstration søndag har Rasmus Paludan, der har stiftet det islamkritiske parti Stram Kurs, varslet nye demonstrationer.

Men selv om der var uroligheder er det ikke sikkert, at politiet kan nægte et tilsvarende arrangement i at finde sted, påpeger Mchangama.

- Det bør ikke være sådan, at man for eksempel på Nørrebro kan sige, at hver gang, der kommer nogle med holdninger, som vi ikke bryder os om, så brænder vi byen af, så politiet ikke vil beskytte demonstrationer, siger han.

- Når truslen ikke udgår fra den, der demonstrerer, skal der meget til, før man siger, at vedkommende ikke kan bruge sine rettigheder.

Politiet kan dog vælge at flytte en demonstration, hvis man eksempelvis vurderer, at der en begrundet frygt for at man ikke kan beskytte en forsamling mod moddemonstranter, påpeger han.

Mandag har partistifteren varslet en demonstration i Albertslund, og tirsdag skal han efter planen igen demonstrere på Blågårds Plads Nørrebro i København.

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at ytrings- og forsamlingsfrihed ikke handler om, hvorvidt man sympatiserer med dem, der benytter sig af det.

- Rettighederne gælder også for dem, man er allermest uenig med, og som store dele af befolkningen opfatter som provokatører, siger Mchangama.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce