Annonce
Klumme

Julemanden proklamerede sin afgang!

Karina Winkler. Foto: Jørgen Kirk
Annonce

Julesne er der ikke meget af, men til gengæld er Skjern pakket ind i lyskæder og viser sig frem fra sin bedste side. Det bliver helt sikkert en dejlig jul med en bymidte, som lyser op her i den mørke tid.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er bagefter med alt. Jeg har en ide om, at den situation nok ikke ændrer sig, og sådan vil det være resten af året. Men gør det noget? Hvad skal jeg egentlig nå? Julen kommer under alle omstændigheder - og altid til tiden. Så jeg har bestemt mig for, at i år vil jeg bare nyde turen og glæde mig over alt det, som jeg når og det i fulde drag.

Hvad er så jul for mig?

Julen er fyldt med traditioner, og det kan være svært at nå dem alle med et fuldtidsjob og andre aktiviteter, men der er et par stykker, som jeg ikke så gerne giver afkald på og det er:

Et juletræ, der lyser op i mørket og som bæres ind et par dage før juleaften for at blive pyntet.

Et kalenderlys og adventskrans, som hjælper mig med at tælle dagene til den 24. december.

Min farmors juleuroer på en troldegren i køkkenet.

Min mors klejner som er lavet efter mormors opskrift.

Alt sammen rørt sammen med en kærlig hånd og glæden ved at dele det sammen med familie og venner.

Julen er også den tid, hvor jeg tænker på dem, som har forladt os og som har været en stor del af mine juletraditioner. Og jeg tænker på dem, som sidder tilbage, og hvad jeg kan gøre for, at det også bliver en god jul for dem.

Står af julegaveræset

En del af julen er også julegaveræset, men i år skal det være anderledes. Jeg vil nyde at købe en gave til dem, som jeg holder allermest af, og jeg vil finde måder at give til dem, der har allermindst. Jeg er ikke der, hvor jeg åbner mit hjem juleaften og inviterer en fremmed ind, som ellers vil sidde alene juleaften. I bund og grund er det nok en af de største gaver, man kan give et andet menneske, nemlig omsorg. Jeg ved, at andre gør det, og jeg har stor respekt for det.

Børn og jul hører tæt sammen for mig og det bliver kun sjovere, når der er små børn med. At dele deres glæde over de forskellige traditioner og undren, når de lærer noget nyt. Fra julebagning til klip og klister og ikke mindst det at sidde spændt sammen, når første afsnit af den nye julekalender løber over skærmen. Og så til det helt store, nemlig mødet med julemanden for første gang, hvilket kan være en skræmmende oplevelse for de fleste.

Der er dog en tradition, som jeg ikke savner, og det er at få Nisseline eller Nisselej med hjem i december.

Julemandens afgang

Ved den her tid mindes jeg altid en episode med min børn, hvor vi trofast ventede på, at julemanden skulle vågne og vise sig ved den gamle mølle i Skjern. Langt om længe dukkede han op, og kastede karameller til børnene. Derefter gik vi - i samlet flok - sammen med ham ned til juletræet, som skulle tændes.

Det er altid dejligt med traditioner. Julemanden fik sig "møvet" ombord i liften og sammen med en hjælper blev han langsomt hejst op til træets krone. De to mænd fik sig en lille snak på vejen og på et tidspunkt udtalte julemanden - upåagtet at der var en mikrofon tændt - at nu var det den sidste jul, og at han stoppede sin karriere som julemand. Hvorpå mine børn på knap tre og seks år udbrød i kor. "Mor - holder julemanden?………"! Gråden var i deres stemmer - for dem var det jo det allerværste det kunne ske.

Heldigvis så fortrød julemanden og året efter stod han igen i liften og tændte juletræet i Skjern.

Glædelig jul.

Julen kommer under alle omstændigheder - og altid til tiden. Så jeg har bestemt mig for, at i år vil jeg bare nyde turen og glæde mig over alt det, som jeg når og det i fulde drag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce