x
Annonce
Erhverv

Julelys sætter gågadebutikker under pres

Juleudsmykningen i gågaderne bliver flottere og flottere, men desværre også dyrere. Det er en tung post for detailhandelen. Foto: Morten Stricker
Gågadebutikkerne i Skive samler penge ind til julelys. Også i Lemvig og Holstebro er julepynt en meget tung post for detailhandelen.

SKIVE/VESTJYLLAND: Der var engang, hvor et par gran-guirlander og nogle glødepærer var nok til at skabe en hyggelig julestemning, mens vi gik op og ned ad gågaderne for at købe julegaver.

Men i de senere år er det, som om julepynten bliver hængt op tidligere og tidligere, og belysningen har udviklet sig til imponerende lys-kunstværker. Det er desværre en dyr affære for handelsbyerne.

De 150 medlemmer af Skive Handel er særligt udfordrede, efter foreningen har udskiftet julepynten og investeret en million kroner de seneste to år. Kassen har lavvande, og i Skive bliver der nu samlet penge ind for at skaffe de manglende cirka 400.000 kroner blandt både virksomheder og private borgere, fortæller handelschef Gitte Mikkelsen.

- Spar Vest Fonden støttede indkøbet af julepynt med over en halv million kroner. Og senest er der indtil videre indsamlet 113.000 kroner i sponsorbidrag, blandt andet 25.000 kroner fra Spar Nord. Vi har også modtaget 9000 kroner via MobilePay, lige fra 10 kroner til 500 kroner, fra private – blandt andet fra nogen, som skrev ”tak for den smukke julebelysning”, siger Gitte Mikkelsen.

Annonce

Hvem betaler gildet?

Også i Lemvig er det en tung post for detailhandelen at pynte op til jul, fortæller event- og handelschef Mai Lindgaard.

- Vi har et godt samarbejde med kommunen, som betaler strømmen, og så med det lokale el-selskab, som sponsorerer en del af julebelysningen langs vejen, der går forbi havnen i Lemvig. Men det bliver sværere og sværere at finde finansiering, og ja, det er en kæmpe opgave for os, siger Mai Lindgaard.

Hun peger på en særlig udfordring i, at der ikke er nogen gængs praksis for, hvem der betaler gildet, herunder i hvor stort omfang kommunerne tager del i udgiften.

Avisens research synes at bekræfte forskellene: I nogle byer betragter man juleudsmykning som et kommunalt kulturtilbud; andre steder som en turistattraktion, og i nogle byer er det erhvervsfremme.

Hærværk dyrere end el

Også i Holstebro er julebelysning en stor post. Det koster i omegnen af 400.000 kroner om året at skabe julestemning i byen, fortæller handelschef Jens Kristian Larsen.

- Vi var tæt på at måtte undvære det store juletræ foran Musikteatret, men Færch Fonden sprang til med en donation på lidt over 200.000 kroner og sagde, at man gerne ville give noget tilbage til byen. Det er vi utrolig taknemmelige for, siger han.

Det er især indkøbet af nyt udstyr og opgaven med at ophænge og nedtage julepynten, der tynger i regnskaberne. Til gengæld er strømmen ikke noget stort problem længere.

- Førhen, da vi brugte glødepærer, kostede det 48.000 kroner i strøm. I dag er der mere lys, men udgiften til strøm er kun en tredjedel. Nej, vi bruger desværre langt flere penge på at udbedre skader efter hærværk, end vi bruger på strøm, siger handelschefen.

Ikke alle betaler

I Holstebro er detailhandelen heldig med, at der er 229 medlemmer til at dele udgifterne. Men de kunne slippe billigere, hvis opbakningen var lidt større.

- Der er 36 butikker i gågaden og tilstødende gader, som har valgt at stå uden for handelsstandsforeningen. Vi har skrevet til dem og inviteret dem med i foreningen, og vi har også opfordret dem til at bidrage til julepynten, også selv om de måske ikke vil melde sig ind. Men der er ikke kommet nogen bidrag fra dem, konstaterer Jens Kristian Larsen.

Foruden Holstebro Handelsstandsforenings eget bidrag til julepynten bidrager Holstebro Kommune med 300.000 kroner om året til julepynt i det offentlige rum, herunder gader, torve og broer.

Derudover betaler de enkelte butikker ekstra for udsmykning af deres egen facade. Det gælder for alle butikker i både Holstebro, Struer og Lemvig.

Sig tak med dankortet

Tilbage i Skive bliver der stadig samlet penge ind, og handelschefen må gå den tunge gang til rådhuset for at bede kommunen om hjælp til at dække udgifterne i fremtiden.

- Vi vil bede kommunen om hjælp til opsætning og nedtagning af julepynten, siger handelschef Gitte Mikkelsen.

Midt i en ellers vanskelig situation glæder hun sig over de mange venlige ord fra de lokale kunder.

- Mange vidste ikke, at det er butikkerne, der står for julepynten. Nu kommer det frem, at det faktisk er butikkerne, der betaler for det, siger hun.

Også Holstebros handelschef Jens Kristian Larsen glæder sig over opbakningen fra kunderne, og han håber, at publikum vil huske, at det hverken er Amazon eller Wish.com, der betaler for julehyggen:

- Jeg er glad for, at folk er blevet mere bevidst om, at det er Handelstandsforeningens medlemmer, der betaler for den flotte julebelysning. Så husk nu at handle hos vores medlemmer, lyder den venlige opfordring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Stemmer fra coronalandet: Såvejr, savn og mangel på svar

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce