Vestjylland

Jubilæumsfaner blafrer i vinden: Teatergruppe runder skarpt hjørne

Adriana la Selva, Brasilien, svinger en af de røde faner til musikken i den visuelt superflotte "Ur-Nat"-forestilling. Foto: Morten Stricker
Teatergruppen Vindenes Bro, ledet af Iben Nagel Rasmussen, Odin Teatret, fylder 30 år. Det samme gør Teatret Om i Ringkøbing. I øjeblikket træner begge grupper i Kronhedens Lejrskole, og i næste uge lader de fanerne blafre ved "Ur-Nat"-festivalen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kronhedens Lejrskole: - Altså, når vi optræder, er æggene pæne og runde - ikke sådan nogle pap-nogle med buler i, siger skuespiller ved Odin Teatret, Iben Nagel Rasmussen, mens en hvidklædt mand hæver et stort papmaché-æg mod himlen lige foran den plastichavestol, hun sidder på.

Herren i hvidt, der muligvis er en engel - i hvert fald er han "det gode" i forestillingen "Ur-Nat" - hedder Carlos Simioni, er brasilianer og en af de tre tilbageværende, oprindelige medlemmer af teatergruppen Vindenes Bro.

Lige i øjeblikket er der i alt 26 medlemmer af gruppen (heraf 22 skuespillere) fra Europa og Sydamerika samlet på Kronhedens Lejrskole, hvor de øver udendørs, når vejret er til det, eller maser sig sammen i festsalen, når det regner.

- Sikke heldige, vi er, siger Iben Nagel Rasmussen og misser med øjnene op mod himlen, hvorfra der kun er løsladt nogle få dryp, mens Dagbladets fotograf har været på knæ i græsset og har knipset løs.

Det er spektakulært at opleve Vindenes Bro udendørs i deres fantastiske kostumer. Forestillingen "Ur-Nat", der oprindeligt er en co-produktion fra 2009 med det Ringkøbing-baserede Teatret Om, er visuelt flot og samtidig smuk for ørerne - der bruges masser af trommelyd, både den japanske trommestil, Taiko, samt afro-brasilianske rytmer, og der synges og spilles blandt andet på saxofon, harmonika, trækbasun, tamburin og violin.

Violinspilleren er den konservatorie-uddannede, italienske Elena Floris, som Iben Nagel Rasmussen spøgefuldt kalder "min lille, musikalske engel".

Nogen engel ligner Elena nu ikke med sort læbestift og sværte i ansigtet, men det er hende, der med et smil oplyser journalisten om, at en del af musikken fra "Ur-Nat" er baseret på komponisten Igor Stravinskijs "Le Sacre du Printemps", som er en serie tableauer over et hedensk forårsritual. Lidt sådan kan man også godt opleve Ur-Nat, der både indeholder en djævel (altså det onde), en engel (det gode), æg, ravne, en sværd-svingende dæmon, en komisk figur - Spino (der grangiveligt ligner et stinkdyr) - en dansk visesanger og meget andet.

Ur-Nat er blevet spillet for et meget stort publikum i Columbia i 2010, for mindre publikum i Danmark og i forskellige versioner i Brasilien. Stykket er levende og ændrer sig hele tiden.

- Det blev opført første gang i Ringkøbing i 2009 i forbindelse med en af vores festivaler, fortæller Annemarie Waagepetersen, skuespiller ved Teatret Om og medlem af Vindenes Bro.

Både Teatret Om og Vindenes Bro kan feje 30 års jubilæum i år.

Her kan du opleve Vindenes Bro

Hvis du vil opleve Vindenes Bro, må du i denne omgang køre et smut ud af Holstebro Kommune. Gruppen er nemlig samlet for at deltage i det Ringkøbing-baserede Teatret Om's festival "Ur-Nat" i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Under festivalen sker der meget andet end det, Vindenes Bro er med i. Se hele programmet på teatretom.dk

Vindenes Bro kan du se:

Tirsdag den 13. august i Videbæk

17.30-18.00 Teateroptrin i Anlægget.

19.30-20.15: "Stemmer i vinden", koncert med Vindenes Bro i Videbæk Kirke.

Onsdag den 14. august i Ringkøbing

18.30-19.15: "Stemmer i vinden", koncert med Vindenes Bro på græsplænen ved Alkjærskolen, Søibergsvej.

Fredag den 16. august i Ringkøbing

16.00-17.00: Jubilæumsfejring på Ringkøbing Torv med mange deltagere, heriblandt Vindenes Bro.

19.00-19.45: Ur-Nat forestilling med Vindenes Bro ved Ringkøbing Havn.

Lørdag 17. august i anlægget i Lem

17.00-18.30: Workshops for børn og voksne, hvor Vindenes Bro står for jonglør-workshop, maskemaling og stylter.

18.45-19.30: Ur-Nat forestilling med Vindens Bro.

Søndag den 18. august i Hvide Sande

12.00-12.45: Festlig parade med deltagelse af børn og internationale kunstnere. Rutestart ved foden af Troldbjerg - slut ved Café Gaflen.

13.00-13.45: Ur-Nat forestilling med Vindenes Bro på havnepladsen ved Café Gaflen.

Én samlet vindretning

En del af medlemmerne af Vindenes Bro var knap nok født, da de første skuespillere i gruppen lærte hinanden at kende under et seminar i 1989 på Odin Teatret, ledet af Iben Nagel Rasmussen. Her blev arbejdsgruppen "Vindenes Bro" stiftet. Medlemmerne var fra både Europa og Sydamerika, men det stod snart klart, at det var svært at samle gruppen ret tit.

- Skuespillerne fra Sydamerika fløj jo ikke lige over for at øve i ti dage, og derfor stiftede vi i 1999 gruppe nummer to, De Nye Vinde. De nægtede at hedde Baby Winds, ler Iben.

Derefter arbejdede Iben Nagel Rasmussen med to grupper parallelt. I 2009 slog hun kortvarigt - troede hun - de to grupper sammen i anledning af en festival.

- Jeg tænkte: "Det kommer garanteret aldrig til at gå", og så viste det sig, at de elskede hinanden, og at de aldrig mere ville arbejde i to separate grupper. Det gjorde jo så gruppen meget større og dobbelt så svær at bevæge rundt, fortæller Iben Nagel Rasmussen.

Så "vindene" er altså igen én stor gruppe. Siden 2015 har en lille forsamling af nye ansigter også fået lov til træne sammen med Vindenes Bro med henblik på at blive indlemmet i gruppen.

- Hej Mika, kan du ikke tage en pænere skjorte på?, råber Iben til den langlemmede, finske Mika Juusela, der straks springer af sted for at skifte sin hvide T-shirt.

- Signe på stylterne derovre er en ravn, når vi optræder. Helt i sort med ravnehoved, oplyser Iben Nagel Rasmussen og peger.

Det er godt at vide, for Signe Gravlund Thomsen ligner bestemt ikke en ravn med de flotte, gyldne "vinger", hun lige nu flasher nu oppe fra styltehøjde.

- Så du hans øjne? Vildt!, siger fotografen begejstret om argentinske Guillermo Angelelli, der er iklædt satyr-lodne ben, sko med plateausåler, en sort frakke - og kontaktlinser, der får hans øjne til at ligne dyreøjne.

Det andet store flagskib

Mens Sandra Pasini fra Teatret Om svinger med store parasoller med farvede stofstykker, colombianske Sofia Monsalve svinger med sværd, og danske Tippe Molsted svinger sin stemme, følger Iben Nagel Rasmussen, set-designer og kostumier Antonella Diana samt "praktiske gris" Pernille Abildgaard Ullmann opmærksomt med for at se, om der er noget, der skal ændres inden den første optræden den 13. august i forbindelse med Teatret Oms festival i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Journalisten mener også at have lagt mærke til noget.

Hvorfor siger de "lina, lina, lina" ind imellem?

- Åh, det er fordi et af vores oprindelige medlemmer, Lina Della Rocca, ikke er her endnu. Så de siger hendes navn de steder, hvor hun skulle være faldet ind, forklarer Iben Nagel Rasmussen.

Italienske Lina har en ægtemand, der er alvorligt syg, og derfor flyver hun først til Danmark på søndag.

Vindenes Bro optræder også med en koncert, "Stemmer i Vinden", som er gruppens andet store flagskib. Koncerten ledes af Elena Floris.

- Hun er fuldstændig uundværlig, mener Iben Nagel Rasmussen, der åbent erkender, at det med musikalske arrangementer ikke er hendes spidskompetence.

Koncerten er bygget op omkring sange, som Vindenes Bro allerede arbejdede med, da de mødtes for 30 år siden. På et tidspunkt kom musikeren Nikolaj de Fine Licht ind og hjalp med arrangementer, hvor skuespillerne synger trestemmigt. Nu har Elena Floris så overtaget.

Vindene mødes næste gang ti dage før Holstebro Festuge 2020, hvor de blandt andet optræder med en ny indendørs forestilling, "Freaks", udarbejdet med fokus på lyssætning sammen med Antonella Diana, på Slagteriet i Holstebro.

Et af de oprindelige medlemmer af Vindenes Bro - sådan næste da, på nær et år - argentinske Guillermo Angelelli, har fundet de spcielle kontaktlinser frem. Foto: Morten Stricker
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce