Annonce
Kultur

Jubilæumfest: Biblioteket følger samfundets forandringer

Marianne Merrild har været ved Videbæk Bibliotek i en tredjedel af den tid, som biblioteket har eksisteret og har været med til at lave programmet for jubilæumsugen. Foto: Jørgen Kirk
Det er 75 år siden, at man første gang kunne låne en bog på biblioteket i Videbæk. Det kan man stadig, selvom bogstaverne ikke længere kun findes på papir.

VIDEBÆK: De fleste voksne kan huske dengang, hvor der sad et datokort i pap- eller plastlomme bag i biblioteksbogen. Marianne Merrild kan, men hun er jo også bibliotekar, så det er vel forventeligt. Eller er det nu også det...

- Dengang havde vi fotonotering og satte datokort bag i hver bog, når den skulle lånes ud. Så blev bogen fotograferet ved skranken og vi havde oplysningerne på en filmrulle. Men hvad gjorde vi egentlig så, siger Marianne Merrild eftertænksomt.

- Jeg kan faktisk ikke huske det, tilføjer hun med et grin.

Det er 25 år siden, at hun tog hul på sin karriere som bibliotekar på Videbæk Bibliotek. Tingene har forandret sig en del siden da. Om end næppe så meget, som for 75 år siden, hvor Videbæk Biblioteksforening, som det hed dengang, tog sin begyndelsen.

Biblioteket fejrer sit jubilæum i den kommende uge, blandt andet med besøg af Søren Ryge, jubilæumstale af Erik Viborg, der er formand for kultur- og fritidsudvalget, børnemusik og ikke mindst en fortælling om bibliotekets historie af Torben Nørregaard, der er tidligere borgmester i den gamle Videbæk Kommune.

- Det var faktisk hans far, der var med til at starte biblioteket, der i første omgang var et privat initiativ, fortæller Marianne Merrild.

Annonce
Tanja Christensen skal være med til at få flere unge mennesker til at bruge biblioteket fremover . Foto: Jørgen Kirk

Fra flere til et

I begyndelsen, i 1944, var der ikke flere bøger end der kunne være på en enkelt boghylde. I dag råder biblioteket over store lokaler på Fischersvej, hvor der både kan være legestue for dagplejen, en sal til foredrag og foreningsaktiviteter og ikke mindst masser af bøger og digitale tilbud for både store og små.

I dag sørger lånerne selv for at registrere, hvad de låner. Så Marianne Merrild og hendes kolleger behøver ikke stå med kuglepen og datokort mere.

- Selvbetjeningen er nok en af de større forandringer for brugerne af biblioteket. At folk kan komme fra kl. 7 til 22 og selv lukke sig ind, når der ikke er betjening. Mange bruger biblioteket som et udflugtsmål om søndagen, fortæller Marianne Merrild.

For de ansatte har kommunalreformen været den allerstørste forandring. Bibliotekerne i de gamle kommuner blev lagt sammen og det har givet gode effekter, som for eksempel den daglige kørselsordning, der bringer materialer fra et bibliotek til et andet.

- Og som medarbejder fik vi flere kolleger, et bedre system og mulighed for at levere en bedre service, fortæller Marianne Merrild.

Samtidig ændrede arbejdsopgaverne sig. Før skulle bibliotekarerne både stå for udlån, bestilling af materialer, katalogisere og så videre.

Mange børn, få unge

- Men efterhånden blev vi mere specialiserede. Og jeg synes, det er okay, at man ikke kan alt, siger Marianne Merrild, der selv for nylig har overdraget sit mangeårige ansvar for børnebiblioteket til sin kollega Tanja Christensen, efter at hun er gået ned i tid.

Børn er et særligt fokusområde for biblioteket i Videbæk. Lige som for resten af landets biblioteker og selv for politikerne på Christiansborg, fordi en stor læserundersøgelse har haft fokus på, hvordan man fastholder børnenes næser i bøgerne fremfor på skærmene.

- Mange børn føler, at læsning er en pligt. Det, vil vi gerne vende til en lyst, fortæller Tanja Christensen.

Videbæk Bibliotek har besøg af børnehaver og dagplejen, ligesom mange småbørnsfamilier gerne kommer forbi, men det kniber lidt med at få de større børn indenfor. Et af de tiltag, der har bragt unge ind, er den samling af brætspil, som kom for et par år siden. Faktisk skal man være hurtig for at få et spil, når ferieperioderne nærmer sig, for da er der rift om dem.

Mange ældre bruger biblioteket til at læse aviser og låne bøger, både dem, hvor man selv skal læse og så lydbøgerne, som har vundet indpas på bibliotekets hylder også. Computerne, der er til brug for alle, bliver også flittigt brugt.

Biblioteket i Vidbeæk har 75 års jubilæum, hvilket bliver fejret i den kommende uge med fler arrangementer. Foto: Jørgen Kirk

Stadig her om 75 år

Både Tanja Christensen og Marianne Merrild er vis på, at biblioteket også vil komme til at fejre 150-års jubilæum en gang.

- Vi har også brug for et sted til at samle vores kultur og viden om 75 år, siger Marianne Merrild, hvilket hendes kollega er enig i.

- Det er vigtigt at have et fælles sted, der kan danne ramme om væres læring. Men det ser nok ikke ud som i dag, siger hun med et smil.

De senere år har biblioteket haft adresse på Fischersvej, hvor der er mange gode lokaler, som også kan bruges af foreninger. Salen bliver blandt andet brugt til foredrag, danseundervigning og deslige, ligesom der er en legestue, som dagplejen besøger flere gange ugentlig. Foto: Jørgen Kirk
De senere år har biblioteket haft adresse på Fischersvej, hvor der er mange gode lokaler, som også kan bruges af foreninger. Salen bliver blandt andet brugt til foredrag, danseundervigning og deslige, ligesom der er en legestue, som dagplejen besøger flere gange ugentlig. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce