Annonce
Kultur

Jubilæumfest: Biblioteket følger samfundets forandringer

Marianne Merrild har været ved Videbæk Bibliotek i en tredjedel af den tid, som biblioteket har eksisteret og har været med til at lave programmet for jubilæumsugen. Foto: Jørgen Kirk
Det er 75 år siden, at man første gang kunne låne en bog på biblioteket i Videbæk. Det kan man stadig, selvom bogstaverne ikke længere kun findes på papir.

VIDEBÆK: De fleste voksne kan huske dengang, hvor der sad et datokort i pap- eller plastlomme bag i biblioteksbogen. Marianne Merrild kan, men hun er jo også bibliotekar, så det er vel forventeligt. Eller er det nu også det...

- Dengang havde vi fotonotering og satte datokort bag i hver bog, når den skulle lånes ud. Så blev bogen fotograferet ved skranken og vi havde oplysningerne på en filmrulle. Men hvad gjorde vi egentlig så, siger Marianne Merrild eftertænksomt.

- Jeg kan faktisk ikke huske det, tilføjer hun med et grin.

Det er 25 år siden, at hun tog hul på sin karriere som bibliotekar på Videbæk Bibliotek. Tingene har forandret sig en del siden da. Om end næppe så meget, som for 75 år siden, hvor Videbæk Biblioteksforening, som det hed dengang, tog sin begyndelsen.

Biblioteket fejrer sit jubilæum i den kommende uge, blandt andet med besøg af Søren Ryge, jubilæumstale af Erik Viborg, der er formand for kultur- og fritidsudvalget, børnemusik og ikke mindst en fortælling om bibliotekets historie af Torben Nørregaard, der er tidligere borgmester i den gamle Videbæk Kommune.

- Det var faktisk hans far, der var med til at starte biblioteket, der i første omgang var et privat initiativ, fortæller Marianne Merrild.

Annonce
Tanja Christensen skal være med til at få flere unge mennesker til at bruge biblioteket fremover . Foto: Jørgen Kirk

Fra flere til et

I begyndelsen, i 1944, var der ikke flere bøger end der kunne være på en enkelt boghylde. I dag råder biblioteket over store lokaler på Fischersvej, hvor der både kan være legestue for dagplejen, en sal til foredrag og foreningsaktiviteter og ikke mindst masser af bøger og digitale tilbud for både store og små.

I dag sørger lånerne selv for at registrere, hvad de låner. Så Marianne Merrild og hendes kolleger behøver ikke stå med kuglepen og datokort mere.

- Selvbetjeningen er nok en af de større forandringer for brugerne af biblioteket. At folk kan komme fra kl. 7 til 22 og selv lukke sig ind, når der ikke er betjening. Mange bruger biblioteket som et udflugtsmål om søndagen, fortæller Marianne Merrild.

For de ansatte har kommunalreformen været den allerstørste forandring. Bibliotekerne i de gamle kommuner blev lagt sammen og det har givet gode effekter, som for eksempel den daglige kørselsordning, der bringer materialer fra et bibliotek til et andet.

- Og som medarbejder fik vi flere kolleger, et bedre system og mulighed for at levere en bedre service, fortæller Marianne Merrild.

Samtidig ændrede arbejdsopgaverne sig. Før skulle bibliotekarerne både stå for udlån, bestilling af materialer, katalogisere og så videre.

Mange børn, få unge

- Men efterhånden blev vi mere specialiserede. Og jeg synes, det er okay, at man ikke kan alt, siger Marianne Merrild, der selv for nylig har overdraget sit mangeårige ansvar for børnebiblioteket til sin kollega Tanja Christensen, efter at hun er gået ned i tid.

Børn er et særligt fokusområde for biblioteket i Videbæk. Lige som for resten af landets biblioteker og selv for politikerne på Christiansborg, fordi en stor læserundersøgelse har haft fokus på, hvordan man fastholder børnenes næser i bøgerne fremfor på skærmene.

- Mange børn føler, at læsning er en pligt. Det, vil vi gerne vende til en lyst, fortæller Tanja Christensen.

Videbæk Bibliotek har besøg af børnehaver og dagplejen, ligesom mange småbørnsfamilier gerne kommer forbi, men det kniber lidt med at få de større børn indenfor. Et af de tiltag, der har bragt unge ind, er den samling af brætspil, som kom for et par år siden. Faktisk skal man være hurtig for at få et spil, når ferieperioderne nærmer sig, for da er der rift om dem.

Mange ældre bruger biblioteket til at læse aviser og låne bøger, både dem, hvor man selv skal læse og så lydbøgerne, som har vundet indpas på bibliotekets hylder også. Computerne, der er til brug for alle, bliver også flittigt brugt.

Biblioteket i Vidbeæk har 75 års jubilæum, hvilket bliver fejret i den kommende uge med fler arrangementer. Foto: Jørgen Kirk

Stadig her om 75 år

Både Tanja Christensen og Marianne Merrild er vis på, at biblioteket også vil komme til at fejre 150-års jubilæum en gang.

- Vi har også brug for et sted til at samle vores kultur og viden om 75 år, siger Marianne Merrild, hvilket hendes kollega er enig i.

- Det er vigtigt at have et fælles sted, der kan danne ramme om væres læring. Men det ser nok ikke ud som i dag, siger hun med et smil.

De senere år har biblioteket haft adresse på Fischersvej, hvor der er mange gode lokaler, som også kan bruges af foreninger. Salen bliver blandt andet brugt til foredrag, danseundervigning og deslige, ligesom der er en legestue, som dagplejen besøger flere gange ugentlig. Foto: Jørgen Kirk
De senere år har biblioteket haft adresse på Fischersvej, hvor der er mange gode lokaler, som også kan bruges af foreninger. Salen bliver blandt andet brugt til foredrag, danseundervigning og deslige, ligesom der er en legestue, som dagplejen besøger flere gange ugentlig. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce