Annonce
Vestjylland

Jörg og Katrin kører 800 kilometer for fyrværkerifrit nytår i Husby: - De fyrer af alligevel

Katrin og Jörg Scheich trækker hvert år til Husby for at holde jul og nytår. De gider ikke de mange raketter og batterier, der nytårsaften raser mod himlen og vælger derfor området, da fyrværkeri er forbudt. Foto: Morten Stricker
Når kalenderåret lakker mod enden, tager Jörg og Katrin Scheich børnene med 800 kilometer nordpå - til sommerhusområdet ved Husby. Dels for at tilbringe julen i sommerhus - dels for at slippe for fyrværkeriet. Men helt krudtløs er himlen ikke ved sommerhusområdet, når klokken rammer slaget 12.

Husby: Der bliver proppet batterier, raketter og fontæner en masse ned i indkøbsvognene i disse dage. For fra den 27. december måtte der landet over forhandles nytårskrudt fra butikshylderne.

Men mens flere valfarter til krudtmarkederne, nyder familien Scheich stilheden - her i den vestjyske natur ved Husby, hvor de har lejet et sommerhus:

- Vi er kommet her i området igennem 30 år, og det er femte gang, vi også holder jul i sommerhus, forklarer 39-årige Katrin Scheich, der sammen med sin mand Jörg til dagligt driver en værktøjsforretning ved Fulda nær Frankfurt.

I sommerhusområdet her ved vestkysten strækker stråtækte tage sig udover størstedelen af sommerhusene. Netop derfor er området plastret til med "fyrværkeri-forbudt"-skilte. Det er en af grundene til, at det er netop her, den tyske familie år efter år fejrer nytår:

- Fyrværkeri er farligt. Dyrene udenfor bliver forskrækkede. Og i Afrika og fattige lande er der hungersnød og sult, og så bruger man så mange penge på nytårsskyts - det synes vi ikke giver mening. Det er... nonsens, siger Jörg Scheich, der helst vil være foruden det forkromede himmelhvælv nytårsaften.

Det lykkes dog ikke altid.

Annonce
Nytår handler ikke om krudt og raketter, men om hygge og afslapning for den tyske familie. Foto: Morten Stricker

Fyrværkeri-frit?

For på trods af, at området er "fyrværkeri-frit", er der stadig mange, der slipper en raket eller ti løs, når klokken rammer 12.

- De fyrer af alligevel. Selvom det er forbudt, siger Jörg Scheich. Katrin supplerer:

- Det synes vi ikke kan være rigtigt. For hvorfor så komme her, når de ikke vil følge reglerne, siger hun.

Parret har da også oplevet, at der i området for det, som parret husker som værende 10-15 år siden var et hus, der gik ild i. Og bekymringen vil altid være der for, at det samme sker med deres udlejningshus.

Afslapningen

Det er ikke krudt, nytårsaften handler om, for den tyske familie, der udover Jörg og Katrin består af børnene Frida på fire, Ben på 12 og Luis på 15. Det er hyggen og afslapningen - i det hele taget - i juleferien, som for de fem varer fra 21. december til 11. januar, hvor turen igen går hjem til Tyskland.

- Vi har en meget travlt hverdag med firmaet, så vi bruger de her tre uger til at falde ned og slappe af. Det er det, det handler om for os, siger Jörg Scheich.

Dagen går som oftest med at gå ture i området om eftermiddagen, spille spil, se tv og slappe af. Om aftenen bliver der lavet god mad, og så gås der klokken 12 udenfor med en lille drink i hånden og ønskes godt nytår til hinanden. Sådan bliver det også i år - forhåbentlig uden for mange raketter.

Det er forbudt at fyre raketter og batterier af i sommerhusområdet ved Husby grundet de mange stråtækte huse. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce