Annonce
Erhverv

Jordbundne Boeing-fly ramte Norwegian i juni

Marcos Brindicci/Reuters
Flyselskabet Norwegian må notere et uvant fald i antallet af passagerer i juni. Flyproblemer har givet knas.

Problemer med Boeing-fly, der ikke må flyve, har ramt flyselskabet Norwegians punktlighed og passagertal i juni.

Det skriver selskabet i en meddelelse, hvori det fortælles, at Norwegian transporterede 3,5 millioner passagerer i juni, godt 22.000 færre end i juni sidste år.

- På langdistanceruterne er antallet af rejsende betydeligt højere, mens nedgangen kommer på kortdistanceruterne, hvor vi har 18 Boeing 737 MAX på jorden og reduceret charterkapacitet, skriver Norwegian.

Passagertilbagegang har historisk været uset for Norwegian, der tidligere har fokuseret på voldsom vækst. Det har dog kostet dyrt økonomisk, og Norwegian fokuserer nu på sine omkostninger for at blive en overskudsforretning.

Den omstilling har problemerne med Boeing-flyene ikke gjort lettere. Siden to fly af typen Boeing 737 MAX på kort tid styrtede umiddelbart efter, at de var lettet, er den meget udbredte flytype blevet tvunget på jorden i store dele af verden.

- Vi kan tydeligt se i tallene, at de parkerede fly koster på passagervæksten. Det er en dyr historie for Norwegian. Man har tidligere fortalt, at det kan koste en halv milliard norske kroner. Og det kan blive mere, hvis det trækker ud med at få dem i luften, siger senioranalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.

Han kalder det for "elendig timing" for Norwegian, at problemerne med flyene kommer, samtidig med at selskabet er i gang med en stor strategisk omstilling mod mindre vækst, men bedre økonomi.

- Det kommer på et alvorligt dårligt tidspunkt, siger Jacob Pedersen.

Der er dog en lille stråle sol i de mørke skyer for Norwegian i trafiktallene. Selskabet har øget sine enhedsindtægter med ni procent siden juni sidste år.

- Det er der hårdt brug for, men tallene viser, at de er i gang med den rigtige medicin.

- Man bliver lidt bedre til at fylde flyene og man får lidt højere billetpriser. Det er meget vigtigt, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce